NFS shares -> andre linuxmaskiner

Få hjælp og support til alt server-relateret. Guides og How-to's i forbindelse med servere hører også til her.
thj01
Indlæg: 2667
Tilmeldt: 21. nov 2006, 10:06
Geografisk sted: Fredericia

NFS shares -> andre linuxmaskiner

Indlægaf thj01 » 14. jan 2014, 12:16

Hvis man ønsker at exportere NFS drev (ubuntuserver) til andre Linux maskiner der aktiveres ved logon...

Hvordan gør man så.

Det kan jo lade sig gøre, men jeg kender ikke de tekniske betegnelser så jeg ender altid med et SMB svar ..... :|
Forfatter til Ubuntuguiden: http://www.vidas.dk/guides/ubuntuguiden.html

Kører LTS udgaverne.

"It's always easy if you know how to do it."

Brugeravatar
NickyThomassen
Admin
Indlæg: 3650
Tilmeldt: 5. mar 2010, 19:58
IRC nickname: nicky
Geografisk sted: 192.168.20.42

Re: NFS shares -> andre linuxmaskiner

Indlægaf NickyThomassen » 14. jan 2014, 15:35

Det er faktisk ikke så slemt :)
Du mangler dog at fortælle om det er den samme share, eller om hver bruger har deres egen share (altså om det er private eller delte netværksmapper vi snakker om).

For en simpel opsætning, med en fælles netværksmappe, der kan man fx gøre sådan her.

På serveren foregår arbejdet i /etc/exports, som har et relativt simpelt format. Gyldige linier kan fx se sådan her ud

Kode: Vælg alt

/media/data   192.168.1.2(ro,no_subtree_check)
/media/data   192.168.1.2(ro,no_subtree_check)   192.168.1.3(rw,no_subtree_check)

Så den almindelige syntax er
<DELT_MAPPE> <IP_PÅ_KLIENT> <INDSTILLINGER>

For avanceret syntax er manualen nok bedre
http://linux.die.net/man/5/exports

Husk at genstarte/genindlæse nfs-kernel-server efter ændringerne.

Hos brugeren, der kan en række af værktøjer løse monteringen, men jeg kender kun til /etc/fstab, og så selvfølgelig manuelt med mount. Forudsat at NFS-serveren har IP-adressen 192.168.1.1, så kunne en monteringslinie i fstab se sådan her ud

Kode: Vælg alt

192.168.1.1:/media/data   /media/nfs_share   nfs   nofail,ro,hard   0 0

Indstillingen nofail sikrer at bruger-computeren starter op som normalt, selv hvis NFS-serveren eller netværket er nede.

For avanceret brug af nfs + fstab, så er det både manualen til fstab, mount og nfs som skal læses...
http://linux.die.net/man/8/mount
http://linux.die.net/man/5/fstab
http://linux.die.net/man/5/nfs

Grunden er, at det er mount som står for selve monteringen under opstart, ud fra oplysningerne i fstab. Dertil har nfs sit eget sæt af ekstra kommandoer, ligesom alle andre filsystemer.

Når en ændring er lavet i fstab, så kan den ganske enkelt testes, ved at prøve og montere mappen. I eksemplet her er det /media/nfs_share, så det er bare at køre

Kode: Vælg alt

sudo mount /media/nfs_share


Det virker måske som meget arbejde, og det er det måske også hvis det hele er nyt, men nfs er i min mening meget stabilt. Samtidig har det Linux' forudsigelighed og ydeevne, så jeg vil helt klart anbefale nfs. På serveren skal nfs-kernel-server selvfølgelig installeres, men jeg ved ikke lige med klienterne. Det kan faktisk godt være at de ikke har brug for flere pakker til opgaven.

Jeg ved så ikke hvad den bedste fremgangsmåde er, hvis hver klient skal have sin egen delte mappe. Det kan vel gøres i hånden, men det bliver hurtigt besværligt, især fordi nfs holder styr på tingende på tingende med IP-adresser.

thj01
Indlæg: 2667
Tilmeldt: 21. nov 2006, 10:06
Geografisk sted: Fredericia

Re: NFS shares -> andre linuxmaskiner

Indlægaf thj01 » 15. jan 2014, 09:29

Er det ikke muligt at lave logonscripts lige som dem som er på windowsmaskiner?

Det som spørgsmålet mest går på er. at få delt mapper når en bruger logger på en klient.

Altså sådan at når brugeren logger på en klient, så bliver brugeren verificeret af serveren og serveren giver vedkommende sine ressourcer automatisk.


Det kan godt være at jeg spørger dumt... men det er fordi jeg ikke ved bedre ;)
Forfatter til Ubuntuguiden: http://www.vidas.dk/guides/ubuntuguiden.html

Kører LTS udgaverne.

"It's always easy if you know how to do it."

Brugeravatar
NickyThomassen
Admin
Indlæg: 3650
Tilmeldt: 5. mar 2010, 19:58
IRC nickname: nicky
Geografisk sted: 192.168.20.42

Re: NFS shares -> andre linuxmaskiner

Indlægaf NickyThomassen » 15. jan 2014, 11:13

Ingen dumme spørgsmål, kun dumme svar :D

Nu er jeg heller ikke den bedste til at yde support, hvorimod sådan én som Anders på det nærmeste virker synsk, med hvad der er brug for.

Jeg kender slet ikke Windows på den måde, så jeg ved ikke hvad man kan med scripting og den slags. Jeg ved dog, at NFS er designet til at fungere på en måde, som ligger et stykke fra den kultur vi har i dag. NFS understøtter kun adgangskontrol via IP/hostnavn og almindelige Linux filrettigheder, så det er ikke muligt at sætte det op med brugernavn og adgangskode.

Så "sikker" NFS kræver fuld kontrol over netværket, og hvilket maskiner som får hvilket IP-adresser, hvilket også betyder at systemet er meget lidt fleksibelt efter vores nutidige standarder. Det er dog muligt at montere NFS igennem SSH, men så tror jeg at andre løsninger er nemmere, da man bevæger sig væk fra hvad NFS er designet til.
http://varunkatta.wordpress.com/2011/07/21/mount-nfs-through-an-ssh-tunnel-on-mac/

Jeg tror i stedet det er Samba du skal kigge på, da det tilbyder brugerkontrol baseret på brugernavn og adgangskode
http://www.mcsr.olemiss.edu/bookshelf/articles/Samba2.html

Der eksisterer også GUIs til Samba
http://www.samba.org/samba/GUI/

Desværre har jeg ikke selv brugt Samba, så jeg kan ikke rigtig hjælpe med det.

thj01
Indlæg: 2667
Tilmeldt: 21. nov 2006, 10:06
Geografisk sted: Fredericia

Re: NFS shares -> andre linuxmaskiner

Indlægaf thj01 » 16. jan 2014, 08:29

lige et dumt undringsspørgsmål mere.

Kan det virkeligt passe at virksomheder med 1000 vis af maskiner kræver at man konfiguerer den enkelte maskine hver for sig for at den/de konkrete brugere får adgang til deres ressourcer.


SAMBA /domaincontroller er der masser af guides til på nettet og som virker upåklageligt - men det jeg søgte var en ren NFS baseret løsning. Og jeg er lidt rystet hvis den ikke findes.


*** EDIT ***

Så vidt jeg kan læse mig frem til er smb protokollen modsat nfs designet til SSO (single Sign On), hvilket er den store fordel ved at anvende den protokol. Så måske jeg bare bliver nød til at være lidt rystet ..... eller erkende at Linux ER bygget på af små enkeltprogrammer.... og hvorfor udvikle en ren Linux løsning.... når Microsoft allerede har udviklet en protokol og der findes værktøjer til dette???

rystet ... men alligevel fattet g
Forfatter til Ubuntuguiden: http://www.vidas.dk/guides/ubuntuguiden.html

Kører LTS udgaverne.

"It's always easy if you know how to do it."

Brugeravatar
NickyThomassen
Admin
Indlæg: 3650
Tilmeldt: 5. mar 2010, 19:58
IRC nickname: nicky
Geografisk sted: 192.168.20.42

Re: NFS shares -> andre linuxmaskiner

Indlægaf NickyThomassen » 16. jan 2014, 09:26

Både og. /etc/exports understøtter network blocks og wildcards i den avanceret syntax, så hvis du har kontrol over det kablede netværk med DHCP/DNS, så kan konfigurationen af klienterne foregå automatisk. Eftersom én DHCP-server kan klarer flere subnets adskilt af routere, og NFS formodningsvis kan routes på samme måde, så kan en stor virksomhed dele deres ansatte op i kontorer / enheder, som hver får et subnet. Baseret på de subnets, får du så adgang til bestemte delte ressourcer.

NFS blev udgivet af SUN i 1984
https://en.wikipedia.org/wiki/Network_File_System

SMB blev udgivet i 1990 til OS/2, imens Windows kom med i 1992
https://en.wikipedia.org/wiki/Server_Message_Block

I UNIX sammenhænge har jeg indtryk af at man brugte SSH til at løse det du spørger om, men det er kun noget jeg har læst om. Ved at have X installeret på serveren og en tynd klient, så kan det grafiske miljø tegnes på serveren, og sendes til den tynde klient. På den måde foregår al arbejde på serveren, og det er ligemeget om du logger ind fra det lokale netværk eller internettet. Så vidt jeg ved vandt metoden aldrig rigtig indpas, omend jeg vil argumentere for at den er på vej nu, med 30 års forsinkelse. I dag kan alt arbejde vel forgå i en browser, og så er klienten jo reduceret til en tynd klient, som kan bruges til at logge på tjenester, og vise serverens svar.

Så jeg er nu ikke så overrasket, og egentlig viser forskellen imellem NFS og SMB, at kulturforskellen imellem "UNIX" og "kommercielle" systemer er stor, og har været der fra starten af. UNIX var og er i øvrigt et delvist kommercielt system, men filosofien bag, er heldigvis kommet med til Linux
http://en.wikipedia.org/wiki/Unix_philosophy

thj01
Indlæg: 2667
Tilmeldt: 21. nov 2006, 10:06
Geografisk sted: Fredericia

Re: NFS shares -> andre linuxmaskiner

Indlægaf thj01 » 16. jan 2014, 11:21

Tak for din sparring

Det hjalp mig ihvertfald med at blive afklaret - og at jeg i det undervisningsforløb jeg skal til at bygge op med LInux skal vælge at arbejde med smb fremfor NFS, da nfs indholder nogle problemstillinger der ikke er relevant for deres målpinde.
Forfatter til Ubuntuguiden: http://www.vidas.dk/guides/ubuntuguiden.html

Kører LTS udgaverne.

"It's always easy if you know how to do it."

Claus Henriksen
Forfatter
Indlæg: 793
Tilmeldt: 21. jan 2007, 17:45
Geografisk sted: Christianshavn

Re: NFS shares -> andre linuxmaskiner

Indlægaf Claus Henriksen » 16. jan 2014, 20:31

Måske skulle du også kigge på autofs - https://help.ubuntu.com/community/Autofs og afprøve scenariet med automount af home.
Claus Gårde Henriksen / Jeg bruger ikke Ubuntu / Debian Stable 12

Brugeravatar
NickyThomassen
Admin
Indlæg: 3650
Tilmeldt: 5. mar 2010, 19:58
IRC nickname: nicky
Geografisk sted: 192.168.20.42

Re: NFS shares -> andre linuxmaskiner

Indlægaf NickyThomassen » 17. jan 2014, 09:21

Jamen jeg er glad for at jeg kunne hjælpe :)

Tilbage til "Server: Guides, installation og opsætning"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: [Bot] og 0 gæster