System fryser ved bestemt internet side. skat

Alle tekniske spørgsmål som ikke hører ind under de andre fora.
zob
Redaktør
Indlæg: 4430
Tilmeldt: 6. jan 2009, 22:01
Geografisk sted: København

Re: System fryser ved bestemt internet side. skat

Indlæg af zob »

Jeg fornemmer intuitivt (og altså uden at vide det helt bestemt) at det ville være praktisk umuligt at lave et komplet sikkert system der samtidig skal kunne interagere med omverdenen via internettet. Den eneste løsning jeg lige kan komme på, involverer faktisk dine omtalte hardware ingeniører, og må være en kombination af sikker software og noget hardware godkendelse (måske noget dongle halløj), men selv da... Men du kan selvfølgelig gøre det mere eller mindre svært for eventuelle hackere. For at blive i din Chris MacDonald sammenligning, så kan du træne ligeså meget du har lyst (og det ER godt, for praktisk taget alt, hvis vi ser bort fra den sociale stigmatisering af dem der ikke formår eller ønsker at deltage i det bedre borgerskabs sundhedstrip), men stadig blive ramt i morgen af en blodprop eller kræft. Du kan gøre noget for dit helbred, men der er ingen garantier, og sådan tror jeg egenlig også det er med IT-systemer.

Løsningsmodellen med at sløjfe alt hvad der hedder lagringsmedier for at undgå at vira spredes (som f.eks. at køre fra en CD), tror jeg ikke er praktisk anvendeligt for alt for mange mennesker (og måske er der stadig en snedig filur i det israelske efterretningsvæsen, der kan læse/skrive direkte i RAM'en, hvem ved - ok, det var måske lidt paranoidt). Og hvis du mener det i alvor som en løsning, så går jeg ud fra at du mener at man skal bruge det system noget af tiden, men ikke hele tiden. Og hvornår er det så man skal bruge det, og overholder vi det, og glemmer vi. Du kan nok ikke tillade dig at tænke mennesket ud af IT-systemet, med mindre det kun er et tankeeksperiment, og det gør det rigtig svært at lave noget 100% sikkert. Men det er klart, jo mere ubrugeligt du gør dit system, ved f.eks. at koble det fra internettet, ikke tillade at man kan skrive på disken, og så videre, jo mere sikkert kan du også gøre det.

Jeg tror ikke rigtig jeg forstod psykolog vs medicinalindustrien sammenligningen. Men hvis præmissen er at psykologien, som den ser ud nu, menes at have effektive behandlinger af alle psykiske lidelser, så...

Nå ja. Jeg skulle vel egentlig læse til eksamen. Tak for at give mig mulighed for at prokrastinere en stund. Og tilgiv mig støjen i tråden.
AJenbo
Admin
Indlæg: 20862
Tilmeldt: 15. nov 2009, 15:04
IRC nickname: AJenbo
Geografisk sted: Vanløse, København

Re: System fryser ved bestemt internet side. skat

Indlæg af AJenbo »

Problemet med en CD er at du så også er bundet med de sikkerhedshuller der fandtes ved udgivelsen. En hacker kan således målrette den version og så vendte på at der kommer nogen forbi. De vil selvfølgelig være virus fri igen så snart de slukker maskinen, men samtidig kan de også have lukket nogen ind på deres bank konto.