Hej Anders,
Jeg beklager at der lige kom til at gå nogle dage, men jeg skulle lige have samlet min underkæbe op, og den var faldet langt ned. Det var simpelthen et flot tilbud du kom med dér, og tak for det
Jeg læste det så først da jeg var landet i København - uden computer, selvfølgelig. Jeg havde ikke nok kuffertplads, så jeg havde ikke kunnet tage den med mig selvom tilbuddet var kommet tidsnok.
Min sidste desperate handling inden jeg røg ud ad døren var at ringe til Acer. Jo jo, fik da fat i en venlig supporter, som jeg forklarede tingenes tilstand, og at jeg havde forsøgt at genoprette v.h.a. diskene og på begge mulige måder. Herefter ville han have mig til at gå ind i BIOS og ændre boot rækkefølgen. Jeg undrede mig ganske vist i mit stille sind, men gjorde som den rare gut sagde. Det skal man jo, for supporteren ved jo bedst. Jeg ændrede altså rækkefølgen fra 1/HDD til 1/CD/DVD, men som nævnt meget undrende.
Så ville han have mig til at proppe disk 1 i igen. Done, windows loadede filer, og så sagde han gud hjælpe mig 'og så følger du bare instrukserne på skærmen'. Så sagde jeg 'Jeg sagde jo at jeg har fulgt den procedure to gange!!!'
Han sagde 'Det kan du jo ikke have gjort når boot rækkefølgen stod som 1/HDD'
Jeg sagde 'Jo!! Hvis man trykker F12 lige når man har tændt maskinen så kommer man ind i en opstartsmenu, der kan man vælge !!' Det anede han tilsyneladende ikke noget om, så jeg må indrømme at jeg pænt spurgte ham hvad han egentlig lavede som supporter, for han havde tidligere i samtalen indrømmet at han 'ikke var så teknisk'. Nå, han svarede at han da kendte noget til computere, for han spillede en del spil.
Super.
Han blev enig om at det så nok var mine diske der var fejl på. Tvivler, men nu har jeg i hvert tilfælde 'ansøgt' om nye (og fik at vide at jeg så mod alle regler ikke ville blive bonnet flere 100 kroner for sådan et sæt. Tak)
Summa summarum, maskinen står der i nordjylland og er ked af det. Det samme er min far, som begynder at kigge forelsket mod en Medion, og siger at så kan jeg da få Aceren. Smart måde at score ny computer på, ikke?
Nu får han så de nye diske fra Acer, og hvis det mod forventning virker med dem, så er alt jo fint, men for en sikkerheds skyld må jeg hellere takke ja til dit tilbud om at låne installationsdiske til win 7 næste gang jeg smutter derop, hvis det er ok med dig?