Ja, jeg forstår det heller ikke helt, men det er vel også en af grundene til, at jeg i første omgang overhovedet faldt for Ubuntu og dets community, hvor disse holdninger er mere sjældne.
Det virker som om, at disse personer kræver, at hvis man skriver om Ubuntu i et offentligt magasin eller artikel, så
skal følgende nævnes (minimum i en disclaimer, og helst gerne i en EULA, som man godkender, inden man læser artikel):
Ubuntu er ikke den eneste Linux distro. Der findes også xx, xx, xx, xx, xx, xx, xx og her er i øvrigt et link til endnu flere: http://
Linux skal skrives GNU/Linux!
Open Source er IKKE Fri Software
Open Source er ikke nødvendigvis lig med gratis
Man KAN altså godt leve af Open Source
Find selv på flere linjer som ofte virker som obligatoriske disclaimers, hvis en journalist skriver til den almindelig læser.
Jeg synes det er ærgeligt, det skal være sådan. Det er ikke det, som den almindelig læser har brug for at vide noget, og det kan højest være medvirkende til at gøre billedet endnu mere mudret. Det skulle gerne være trygt for folk at kaste sig ud i et nyt system, og så er det ikke fedt, at det første de ser er en skideballe fra person i Linux communityet.
Den anden dag læste jeg en artikel,
Selv når Linux-fans vinder, taber de, som faktisk beskriver netop det her. Det kunne være rart, hvis man indførte noget á la CoC i andre distro communities - så tror jeg vi langt hen ad vejen kunne komme over det her.