windows og licenserne

Her postes alt, som ikke direkte har noget med Ubuntu at gøre.
gtr

windows og licenserne

Indlægaf gtr » 17. jul 2015, 18:28

Jeg spurgte komplett, om jeg kan få refunderet windows licensen på en købt computer, når jeg hverken vil aktivere eller bruge windows? Svaret var, at windows allerede er aktiveret, når computeren sælges, derfor kan der ikke refunderes.
Er det praksis, at man sælger med windows aktiveret?
Derefter spurgte jeg microsoft dk, om man må sælge en ikke aktiveret windows, fra en computer med windows, man har købt? Svaret var, at det må man ikke. Og at teknisk er windows låst til en given computer og kan ikke aktiveres på en anden computer.
Er det rigtigt?
Da de fleste computere leveres med windows, og fordi jeg vil vælge blandt alle computere, der kan anvende linux, skal jeg betale til windows og jeg kan ikke bruge det andre steder.
En italiensk domstol har dømt, at i italien kan man købe en windows computer. Undlade at bruge windows og derefter kræve en windows refundering. Hvis dommen ikke anvender eu ret, kan denne dom ikke bruges i dk. Kommentarer til om det er muligt at få refunderet windows licensen i dk?

Klaus Rasmussen
Admin
Indlæg: 5519
Tilmeldt: 26. apr 2010, 02:40
IRC nickname: ClaudiuS
Geografisk sted: Nyborg [fyn]

Re: windows og licenserne

Indlægaf Klaus Rasmussen » 17. jul 2015, 19:11

http://www.version2.dk/artikel/open-source-aktivist-fik-praeinstalleret-windows-licens-refunderet-paa-en-maade-56531
Det ser ud til at være muligt at presse firmaer til at fjerne uønsket software i forbindelse med et salg. Jeg tror dog godt du kan forberede dig på at de ikke giver sig uden sværdslag.
Med Venlig Hilsen
Klaus

Kører Ubuntu 22.04 på ASUS All-Series, og Probook 4520s.
Gratis Ubuntumagasin: http://fullcirclemagazine.org/
https://mega.nz/folder/aJsmCYKa#dxMHKTi4Idmz6hiVpsI68Q

AJenbo
Admin
Indlæg: 20860
Tilmeldt: 15. nov 2009, 15:04
IRC nickname: AJenbo
Geografisk sted: Vanløse, København

Re: windows og licenserne

Indlægaf AJenbo » 17. jul 2015, 20:46

Nej du kan ikke bruge en dom uden for det land hvor den gælder. Du kan købe en computer fra Italien i stedet og så skifte tastaturet.

En lignede retssag er allerede tabs i DK.

Nej, Windows er ikke aktiveret fra fabrikken, her tager Komplett fejl.

En OEM udgave af Windows (dem der følger med computeren) er rigtig nok bundet til den maskine den kom med. Der for kan den ikke videresælges, og den vil muligvis slet ikke kunne bruges på en anden maskine.

Brugeravatar
Blueeyez
Forfatter
Indlæg: 885
Tilmeldt: 24. jul 2012, 21:33
IRC nickname: Blueeyez

Re: windows og licenserne

Indlægaf Blueeyez » 17. jul 2015, 21:08

Dell sælger maskiner med Ubuntu.
Abook kan man fravælge OS. (Ubuntu 15.04 virker fint på Abook Z510)

Den kamp du vil tage op er taget af en og han fik høvl efter min mening. Det vi kan gøre er at købe maskiner der sælges uden OS eller med Ubuntu / Linux.. og holde snitterne fra maskiner der sælges med Windows (Det sender et signal og fremmer salget af computere med Ubuntu eller uden OS) :)
* Linux Ubuntu 16.04 64 bit - I3, 4 GB DDR3 1600Mhz, intel 7260AC dual band wifi, Samsung EVO 850 250 GB SSD. - Abook Z510
* Asustor nas: AS-202T, AS-202TE & AS-604T
https://linuxviden.dk

gtr

Re: windows og licenserne

Indlægaf gtr » 18. jul 2015, 09:07

Tak for svarene.
Ajenbo, en national domstol i et eu land, kan, hvis retssagen omhandler et forhold, der er reguleret af eu retten, sende dette til udtalelse ved eu domstolen. Når eu domstolen har afgjort forholdet, vil den nationale domstol afsige en dom, der følger, hvad eu domstolen har sagt vedr det til eu domstolen indbragte forhold. Da eu retten gælder i alle eu medlemsstater, bliver en dom afsagt i et eu land af en national domstol, en del af retspraksis i de øvrige eu lande.
Dvs, som jeg skrev, hvis den italienske dom indeholder en reference til eu domstolen og denne reference er afgørende for, at italieneren fik en refundering, har alle forbrugere i alle eu lande krav på at få en refundering, hvis computeren er købt i et eu land.
Den italienske dom kan man læse her http://avvertenze.aduc.it/generale/files/file/allegati/cassazione-rimborso-windows.pdf.
Jeg kan ikke læse italiensk. Sandsynligvis indeholder dommen ikke en reference til eu domstolen, fordi dette ville sandsynligvis fremgå af de engelsksprogede artikler, jeg har læst om dommen. Fx har fsf og fsfe skrevet om dommen. I en dansk sammenhæng ville argumentationen omhandle muligheden for at foretage en delvis fortrydelse af en internethandel. Hvis man køber 3 bolde, kan man fortryde hele købet. Eller man kan fortryde købet af en bold, hvis hver bold kan betragtes som et delkøb. Returnere bolden og få pengene retur for bolden. Mht til windows computeren kan det afgørende spørgsmål blive, om windows kan betragtes som et selvstændigt delkøb. Er det tilfældet, kan man fortryde købet af windows. Hvis windows ikke er aktiveret, når man køber computeren, er det et yderligere argument for, at windows er et enkeltstående køb. I denne sammenhæng er det uden betydning, hvad komplett eller microsoft siger. De er underlagt dansk ret, dvs det er anvendelsen af danske forbrugerlove, der er afgørende.
Mht http://www.version2.dk/artikel/open-source-aktivist-fik-praeinstalleret-windows-licens-refunderet-paa-en-maade-56531.
Refunderingen er efter min vurdering en kulanceafgørelse taget af sælger. Hvad motivet for afgørelsen er, kan jeg ikke vide. Måske har sælger vurderet at tysk ret giver køber krav på en refundering. Hvad sælger sandsynligvis ikke bryder sig om. Ved at betale køber, som sket, har sælger ikke givet en kunde medhold i, at han har krav på en refundering. Og måske undgået en retssag. En retssag, der kunne give et resultat, som går imod sælger.
Mht Poul Henning Kamp. Der blev ikke afsagt dom. Vi har altså ikke en praksis på området efter dansk lov. Jeg har ikke læst sagens retsdokumenter. Enhver dansk privat forbruger har rettigheder efter danske forbrugerlove. Disse rettigheder kan ikke fraviges til ugunst for køber.
Jeg mener, der er tilstrækkeligt grundlag for at få forholdet afgjort ved en domstol. Enhver bruger på dette forum, der vil købe en windows computer, og ikke bruge windows licensen, kan vælge først at finde ud af, om han har en forsikring, der vil overtage evt retssagsudgifter. Hvis det er tilfældet, købe windowscomputeren. Fortryde købet af windowslicensen og kræve en refundering. Sagsøge sælger, hvis sælger ikke vil refundere. Jeg overvejer at kontakte forbrugerklagenævnet og spørge dem, om en klagesag vedr en microsoftlicens kan indgives til dem.

AJenbo
Admin
Indlæg: 20860
Tilmeldt: 15. nov 2009, 15:04
IRC nickname: AJenbo
Geografisk sted: Vanløse, København

Re: windows og licenserne

Indlægaf AJenbo » 18. jul 2015, 11:12

Gør det endelig det ville være fantastisk hvis der kunne komme fremskridt på dette område.

Ved Windows Vista blev det afgjort at man kunne retunere det, men i efterfølgende udgaver har microsoft ændret ordlyden af licencen så den afgørelse ikke længere kan bruges. Den gang blev det afgjort at det var op til forhandleren om de ville ombytte, så vidt jeg husker.

gtr

Re: windows og licenserne

Indlægaf gtr » 18. jul 2015, 12:25

Jeg har ikke en forsikring, der i givet fald vil betale retsudgifter. Måske er der andre brugere her, der har. Hvis jeg bruger forbrugerklagenævnet, er indsatsen få hundrede kroner.

Hvis man ved en domstol i dk får refunderet windowslicensen pga forbrugerlove, der alene gælder i dk, vil købere i andre eu lande ikke kunne henvise til en dansk dom.

Mig bekendt beror danske forbrugerlove også på eu regler. Generelt vil det være mest effektivt, hvis man ved en dansk domstol fik windowslicensen refunderet, som følge af forbrugerlove, der er en implementering af eu regler. I det tilfælde vil alle eu forbrugere kunne få refunderet windowslicensen for alle køb i eu.

Microsoft kan skrive, hvad de vil i deres licenser. Hvis et microsoft licensvilkår er i strid med en dansk købers rettigheder efter forbrugerlovene, vil en dansk domstol tilsidesætte licensvilkåret, og give køber medhold jvf forbrugerlovene. I vidt omfang er forbrugerlovene ufravigelige i købers favør. Hvis en køber ifølge forbrugerlovene har 6 måneders garanti på et microsoft produkt, har køber det uanset, om microsoft siger køber kun har 2 måneders garanti. Selvom køber har accepteret, at han kun har 2 måneders garanti, har køber alligevel 6 måneders garanti.
Vigtigt i denne situation er ikke, hvad microsoft mener, men hvad forbrugerlovene foreskriver.

Måske svarer komplett, at windows allerede er aktiveret på computeren, fordi komplett mener, at det forhold yderligere begrunder, at køber ikke kan få refunderet windows licensen. Jeg er ikke sikker på, det er et holdbart argument. Hvis man køber en windowscomputer og windowslicensen er aktiveret og bruger den i 10 dage, hvorefter man fortryder købet og returnerer computeren, har man da ikke krav på fuld refundering efter forbrugerlovene? Hvis det er tilfældet, mener jeg ikke, det gør nogen forskel, at man alene vil stoppe brugen af windowslicensen, fortryde købet af samme og kræve refundering.

Ajenbo, du er sikker på at alle danske windowscomputere leveres med en ikke aktiveret licens? Hvis jeg spørger komplett, om de er sikre på, at deres windowscomputere leveres med en aktiveret licens, og komplett svarer ja, hvordan begrunder jeg, at komplett tager fejl?

AJenbo
Admin
Indlæg: 20860
Tilmeldt: 15. nov 2009, 15:04
IRC nickname: AJenbo
Geografisk sted: Vanløse, København

Re: windows og licenserne

Indlægaf AJenbo » 18. jul 2015, 12:58

Jeg ved godt at MS ikke kan omgås loven ved at skrive noget modsigende i en kontrakt, det var heller ikke det jeg skrev og hvis du slår sagen op vil du sikker også forstå hvorfor den afgørelse afhænger af licens teksten.

Hvad står der i vejen for at du får en sådan forsikring?

Nogle mindre firmaer kan godt finde på at installere Windows og aktivere det samt oprette en brugerprofil for brugeren. Men når det drejer sig om mærke var som Lenovo/MSI/etc. vil du, når du starter en computer,skulle godkende licensen og der med aktivere Windows.

Af samme årsag kan du ikke returnere en computer og nødvendigvis få fulde beløb returneret, hvis du har brugt ten, da Windows har været aktiveret og skal nulstilles inden den kan sælges igen, og dette kan kun gøres et begrænset antal gange før Microsoft spærre for genaktivering.

gtr

Re: windows og licenserne

Indlægaf gtr » 19. jul 2015, 14:14

Formentlig står der ikke noget i vejen. Jeg opretter ikke en ny for at få dækning.

Du skriver
> Ved Windows Vista blev det afgjort at man kunne returnere det, men i efterfølgende udgaver har microsoft ændret ordlyden af licencen så den afgørelse ikke længere kan bruges.

Det læser jeg, som du vurderer, at formuleringen af en microsoftlicens fik betydning for sagens resultat. Og at en senere formulering af microsoftlicensen også kan få betydning for muligheden for at få en windows 8 licens refunderet, hvis dette spørgsmål igen skal afgøres.

Jeg vurderer, at microsoft i deres licens har gjort, hvad de kan for enten at gøre det umuligt eller besværligt at få refunderet licensen. Derfor vælger jeg at se bort fra microsoftlicensen. I stedet vil jeg klarlægge om danske love, helst love, der er en implementering af eu ret, giver mig mulighed for at kræve en refundering.

Jeg vurderer, at en delvis fortrydelse af købet, er en mulighed for at få refunderet en windowslicens. Hvis der er andre og bedre, kan brugere skrive dem her.

Min vurdering er, at køber man en computer, hvor windows allerede, og uden køber har krævet det, er aktiveret af sælger, har man alligevel fortrydelsesretten. I modsat fald ville en sælger egenhændigt kunne gøre fortrydelsesretten for computere illusorisk. Jeg er tilbøjelig til at acceptere, at hvis køber selv aktiverer windows, ophører købers fortrydelsesret.

På et forum skrev en bruger, at i Frankrig har en køber ret til at få en ubrugt windowslicens refunderet. Brugeren kunne ikke fortælle hvorfor. Jeg kan ikke verificere oplysningen.

I min email til komplett.dk spurgte jeg om muligheden for efter købet at få refunderet en ikke aktiveret windowslicens.

Her er hele svaret.
> Det er ikke muligt, da den allerede er aktiveret fra producenten af. de
lægger windows og deres andre sponsor programer på. derfor er windows
nøglen allerede aktiveret.

Ajenbo, det er ikke rigtigt?

Der er ingen grund til at spørge komplett.dk, om jeg kan købe computeren uden windows 8, fordi windows 8 sandsynligvis er på computeren og de vil ikke afinstallere windows 8?

AJenbo
Admin
Indlæg: 20860
Tilmeldt: 15. nov 2009, 15:04
IRC nickname: AJenbo
Geografisk sted: Vanløse, København

Re: windows og licenserne

Indlægaf AJenbo » 19. jul 2015, 16:35

Nøglen er lagt ind i bios (hvilket nok gør det sværere at returnere Windows 8), men Windows er ikke aktiveret og manden ved tydeligvis ikke hvordan man integrere programmer i Windows installationen, og måske ikke engang at det er det samme image der lægges på alle maskinerne af samme model.

gtr

Re: windows og licenserne

Indlægaf gtr » 19. jul 2015, 21:11

Tak for svar.
Skal man både indtaste en kode og acceptere licensen for at aktivere windows 8?
Man kan ikke aktivere windows 8 uden at microsoft registrerer det?
Hvis windows 8 nøglen fjernes fra bios'en, kan man ikke aktivere windows 8?
Kan microsoft fjerne windows 8 licensen fra deres system, så man ikke kan aktivere windows 8, selvom om windows 8 nøglen stadig er i bios'en?
Windows 8 nøglen i bios'en er det sådan microsoft opnår, at man ikke kan bruge windows 8 licensen på en anden computer?
Er nøglen i bios'en noget nyt for oem eller har man brugt det siden windows xp?

AJenbo
Admin
Indlæg: 20860
Tilmeldt: 15. nov 2009, 15:04
IRC nickname: AJenbo
Geografisk sted: Vanløse, København

Re: windows og licenserne

Indlægaf AJenbo » 19. jul 2015, 22:49

Man skal blot acceptere licensen.
Fuld aktivering kræver at maskinen kontakter Microsofts servere.
Uden licensnøglen kan Windows ikke aktiveres/registeres.
Microsoft kan vælge at afvise aktiveringen og maskinen vil så være begrænset og set som at køre en piratkopi.
Jeg tror lige så meget det er for at gøre det nemmere for brugeren så de ikke skal indtaste koden, i Windows 7 stod den med meget meget små bogstaver som ikke alle kunne læse. Man kunne også frygt at det er for at gøre det svære at afvise køb af Windows. Jeg kunne nemt forstille mig at leverandøren skal have maskinen retur for at fjerne licens nøglen fra BIOS.
Nøglen i BIOS (teknisk set UEFI) er nyt i Windows 8, det er også den første som er født med fuld understøttelse af UEFI (Windows 7 sp1 har også undersøttelse af UEFI).

gtr

Re: windows og licenserne

Indlægaf gtr » 20. jul 2015, 17:48

Skal man også aktivere windows 10?

AJenbo
Admin
Indlæg: 20860
Tilmeldt: 15. nov 2009, 15:04
IRC nickname: AJenbo
Geografisk sted: Vanløse, København

Re: windows og licenserne

Indlægaf AJenbo » 20. jul 2015, 20:05

Det tror jeg du kan være helt sikker på, det er tros alt software som du kun får lov til at bruge på licens.

thj01
Indlæg: 2667
Tilmeldt: 21. nov 2006, 10:06
Geografisk sted: Fredericia

Re: windows og licenserne

Indlægaf thj01 » 20. jul 2015, 22:08

Der har været nogle sager i DK

I den første sag fik vedkommende pengene igen og i den anden gik sagsøger forgæves. I den sidste sag var dommerens begrundelse vist at vedkommende var bekendt med licensvilkårene og derfor burde have købt en anden computer end den med Windows.

http://www.version2.dk/artikel/saa-lykkedes-det-dansker-fik-850-kr-retur-ubrugt-windows-licens-17621

http://www.version2.dk/artikel/poul-henning-kamp-tabte-til-lenovo-han-var-klog-16586

Vi anvender "bonus pater" (den kloge fader) princippet i dansk/europæisk lovgivning, og det betyder noget i retning af, at man forudsætter at man tænker selv. Og der vil dommen i en sag du rejser nok blive at du burde have købt en computer uden windowslicens, da du handler i "ond tro".
Forfatter til Ubuntuguiden: http://www.vidas.dk/guides/ubuntuguiden.html

Kører LTS udgaverne.

"It's always easy if you know how to do it."

Tilbage til "Off-Topic"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: [Bot] og 0 gæster