Genetablering af bootmenu efter geninstallation af Windows

Har du en guide til en funktion eller et program? Har du tips og trick, som du gerne vil dele med andre? Post dem her.
Kim Ludvigsen
Indlæg: 37
Tilmeldt: 7. mar 2009, 21:22

Genetablering af bootmenu efter geninstallation af Windows

Indlæg af Kim Ludvigsen »

Hvis man geninstallerer Windows, overskrives Ubuntus bootmenu med det resultat, at der kun kan bootes i Windows.

Du kan genetablere bootmenuen ved at starte Ubuntu fra live-cd'en. Åbn et terminalvindue, skriv: sudo grub.

Skriv nu: root (hd0,0), og tryk på Enter. Skriv setup (hd0), og tryk på Enter, og afslut med at skrive quit og trykke på Enter.

Genstart computeren, og din bootmenu skulle gerne være kommet tilbage.

Bemærk, at hd0,0 i det ovenstående henviser til den første harddisk og den første partition på harddisken, hvor bootmenuen normalt installeres. Hvis din Ubuntu er placeret på en anden harddisk, skal du udskifte hd0 med fx hd1, så du i stedet indtaster root (hd1,0) og setup (hd1).

Du kan finde en mere omfattende guide til genetablering af bootmenuen på Ubuntus hjælpesider (på engelsk).
mycroft
Indlæg: 5
Tilmeldt: 12. jan 2009, 17:49
Geografisk sted: Aalborg

Re: Genetablering af bootmenu efter geninstallation af Windows

Indlæg af mycroft »

Kim Ludvigsen skrev:Hvis din Ubuntu er placeret på en anden harddisk, skal du udskifte hd0 med fx hd1, så du i stedet indtaster root (hd1,0) og setup (hd1).


Hvis du ikke kan huske på hvilken harddisk eller partition Ubuntu ligger, kan du ved prompten i grub indlede med find /boot/grub/stage1 - resultatet heraf, f.eks. (hd0,4), bruger du så som argument til root og setup-kommandoerne som beskrevet i det foregående indlæg.
"I have seen the true path. I will not warm myself by the fire - I will become the flame."