Eyecandy med og uden 3d-grafisk acceleration i Gnome

Har du en guide til en funktion eller et program? Har du tips og trick, som du gerne vil dele med andre? Post dem her.
eitreach
Indlæg: 2478
Tilmeldt: 24. jul 2007, 19:32
IRC nickname: eitreach
Geografisk sted: København

Eyecandy med og uden 3d-grafisk acceleration i Gnome

Indlægaf eitreach » 19. feb 2008, 23:15

Kors.. Den er da ved at være en smule forældet.

Ændret den 16. oktober, 23.37 - små ændringer.



1: Introduktion

Jeg skrev for en måneds tid eller mere siden en guide omkring hvordan man kunne gøre sin standard Ubuntu-installation mere behagelig for øjet, samt mere innovativ. Immervæk, blev den en smule rodet, så jeg vælger hermed at forældeliggøre den (er det et ord?) og gøre denne til det jeg officielt yder support til. Jeg har valgt at bruge en Macintosh-skabelon til denne guide, for at komme omkring flere forskellige emner som en dock, screenlets og Emerald. Jeg vil dele hvert afsnit op i to dele - en del der beskæftiger sig med 3d-grafik, og en som ikke gør. Ingen bør gå fortabt her.

2: Begreber

Jeg vil klargøre nogle begreber som jeg vil benytte mig af igennem artiklen, så der ikke hersker tvivl om hvad jeg skriver om. Hvis mere ønskes klargjort, er enhver fri til at skrive til mig med forslag og rettelser.

GTK: GTK, er grundstenen i Gnome-miljøets grafiske brugerflade. Det udgør knapper, rullebjælker, og andre ting som det almindelige vindue består af.

Metacity: Metacity, er den vinduesdekoration som Gnome-miljøet bruger som standard. Dette udgør titellinjen og vinduesrammen, samt de knapper til lukning, minimering og andet som der måtte findes deri. Denne vinduesdekoration kræver ikke 3d-grafisk acceleration.

Ikon: Et ikon, er et lille billede som kan være i menuer, på skrivebordet, og i programmer. De viser forskellige funktioner grafisk, tit med tekst ved siden af. Det kan eks. være "Min Computer" - et billede af en computer placeret på skrivebordet, som når man klikker på det, henviser til harddiske, cd-rom drev og andre medier som er tilgængeligt.

Panel: Panel, i denne sammenhæng, vil referere til Gnome's standard-panel(er), som kan bruges til at huse menuer, skuffer, vindueslister og andet.

Compiz: Compiz, er et stykke software som ved at benytte sig af 3d-grafisk acceleration, er i stand til at gøre brugen af skrivebordet mere innovativ, flottere - og generelt bare mere behageligt. Denne funktion kræver 3d-grafisk acceleration.

Beryl: Beryl, er en forgrening af Compiz, som nu er død og begravet. Beryl-udviklerne er igen gået sammen med Compiz-udviklerne, og de har levet lykkeligt sammen siden. Godt for dem - og os.

Emerald: Emerald er en vinduesdekoration på samme måde som Metacity er det, som, grundet dens brug af 3d-grafisk acceleration, kan benytte flere effekter, heriblandt gennemsigtighed. Ydermere, er Emerald mere fleksibelt end Metacity, og er nemmere selv at tilpasse. Denne vinduesdekoration kræver 3d-grafisk acceleration.

Dock: Dock - af mangel på bedre dansk udtryk, vil i denne sammenhæng referere til et værktøjsvindue som blev introduceret i Macintosh OS 10, som kan huse mange af de samme elementer som Gnome-panelet, men som regel gør det flottere, og yder lidt visuel aflastning fra resten af skrivebordsmiljøet. Denne funktion kan opnåes både med og uden 3d-acceleration, på forskellige måder. Jeg vil i denne artikel bruge Gnome's eget panel til brug uden 3d-grafisk acceleration, og Avant Window Navigator til brug med 3d-grafisk acceleration.

Desklets: Desklets, er små programmer man kan ligge på sit skrivebord, som opfylder forskellige funktioner. Det kan eksempelvis været anologt ur, en kalender, eller andet brugbart. Denne funktion kræver ikke 3d-grafisk acceleration.

Screenlets: Screenlets, er en moderniseret udgave af desklets, som benytter sig af 3d-grafisk acceleration. Denne funktion kræver 3d-grafisk acceleration.

3: Den spæde begyndelse - GTK/Metacity/Ikoner

Uden 3d-grafisk acceleration:

Som før skrevet, vil jeg med denne artikel give en standard-installation et udseende der generelt bruger alle funktionelle og grafiske træk fra Macintosh OS 10 - og starte skal vi et sted. Lad os få det helt basale på plads først, ved at installere et GTK-tema som grafisk ligner MacOS 10.

Først, installeres et GTK-tema. Der er mange at finde på http://gnome-look.org, hvor den jeg vil linke til også virker. Det er ganske nemt at installere GTK-temaer i Gnome - det foregår ved at man trækker den fil man lige har downloadet ind Tema-delen af Udseende-vinduet, som man kan finde ved at klikke på System > Indstillinger > Udseende - så bliver temaet automatisk installeret, og er klar til brug.

Her er filen som skal downloades:

http://www.gnome-look.org/content/downl ... n=99181278

Den trækkes som skrevet over i Tema-vinduet, og ved at klikke Tilpas, kan man vælge den man ønsker i Kontroller (her findes GTK-temaerne) - og ved at klikke i Vinduesramme, kan man finde det tilhørende Metacity-tema. Jeg vil foreslå tish-aquastyle som GTK-tema, og Tish som Metacity-tema.

Ikonerne lige nu bærer stadig Ubuntu's standard-tema. Det ligner ikke just noget fra en Mac. På gnome-look kan der også hentes ikoner, som installeres på samme måde. Her vælges ikontemaet via "Ikoner", under Tilpas.

http://kiddo.forthfreak.net/OSX3.3.tar.gz

Til sidst, er det bare at finde et tapet til sin baggrund som man synes om - der findes mange utrolig gode i Wallpaper-sektionen på gnome-look.org. De installeres ved at blive trukket over i baggrunds-vinduet i Udseende.

Og vupti - så har vi grundstenen. Nu kan man begynde at bygge rundt om.


Med 3d-grafisk acceleration:

Installér GTK/Metacity/ikontema som beskrevet i afsnittet før - her er der ingen forskel. Den forskel der vil finde sted, er Emerald. Først skal programmet installeres - det kan gøres ved at klikke på dette link: emerald.

Nu skal Emerald startes, og tage Metacity's plads. Dette gøres ved kommandoen fra Kør-dialogen (Alt+F2):

Kode: Vælg alt

emerald --replace


Nu vil Emerald overtage Metacity som vinduesdekoration, og det kan ses med det samme. Nu skal der installeres et tema som passer til GTK-temaet som lige er blevet installeret.

http://gnome-look.org/content/download. ... n=54075092

Filen hentes, og så åbnes Emerald Theme Manager fra System > Indstillinger. Her trykkes "Import", og filen findes - og vupti.



4: Nu til det kreative - Docken

Uden 3d-grafisk acceleration:

Selv uden de mange muligheder med 3d-grafik, kan man opnå et meget æstetisk og funktionelt - og ikke mindst, behageligt resultat. Udover at det ikke kræver de resourcer 3d-programmet ville gøre, er det også lige nu meget let at installere - eller, installere og installere, det er bare at ændre på nogle indstillinger - imodsætning til 3d-programmer, som lige nu ikke er helt så enkle at installere.

Som standard benytter Ubuntu sig af to paneler. Et i toppen, til menuer, ur og andet, og et i bunden, til åbne programmer. Den måde jeg synes det virker bedst på, hvis man vil have sig et dock-lignende panel, er at gøre følgende.

Først, højreklik på de elementer som ikke hører til vindueslisten, og fjern disse fra panelet. Bagefter, højreklikkes der på selve panelet, og der vælges Indstillinger. Her sættes panel-højden til 50 pixels, og Udvid slåes fra.

Så begynder det at ligne noget - men lige nu er det ikke helt så kønt som det kunne være. Det er der heldigvis råd for, da man kan bruge forskellige baggrunde til panelet. Her er et link til dem jeg selv bruger:

http://gnome-look.org/content/download. ... n=57180167

Der er nogle baggrunde som passer i højden til panelet (48px) som jeg bruger til mit panel på 50 pixels. For at installere disse, udpakkes de først fra arkivet, og ud et sted hvor man kan finde dem igen. (eks. ens hjemmemappe). Derefter højreklikke man igen på selve panelet, og vælger Baggrund-fanebladet. Her kan man, nederst, søge efter en baggrund at bruge.

Så ser det efterhånden også glimrende ud. Der kan naturligvis tilføjes andre elementer også - som en arbejdsområdevælger eller lignende, hvis man er til den slags.


Med 3d-grafisk acceleration:

Man kan naturligvis bruge den metode jeg beskrev før som 3d-bruger også - jeg gør det selv pt., så det er ikke et must at installere det program jeg selv bruger, når der virkelig skal leges Macintosh-bruger.

Det hedder Avant Window Navigator, og har nogle flere funktioner end det almindelige Gnome-panel. Der er større mulighed for at tilpasse det grafisk, og så kan det ligne både en flad dock, og en 3d-dock. Ydermere er den nem at "skinne" - altså, lave temaer til, og der findes nogle stykker af disse online. Nogle bedre end andre, men også nogle i særklasse. Nuvel - nu skal den lige installeres først

Denne guide startede i Gutsy Gibbon - dengang var det små-bøvlet - nu er det mere end bare pinligt nemt.

avant-window-navigator findes nu - i 8.04, og 8.10 i hovedarkiverne. Åbn Synaptic, søg på eks. 'avant', og installér løs. Hoveddocken er vigtigst - men der findes også en række plugins med ekstra features.

Før programmet startes, er det en god idé at fjerne det nederste panel. Når dette er gjort, kan programmet startes fra Programmer > Tilbehør > Avant Window Navigator.

For at starte programmet automatisk når Ubuntu starter, skal kommandoen avant-window-navigator tilføjes i System > Indstillinger > Sessioner.

Nu skulle det hele efterhånden også være ved at være pænt - den gode Morville vil i løbet af de nærmeste tilføje en sektion om desklets og screenlets, så man på den måde yderligere kan gøre sin desktop lækker.

Spørgsmål og forslag er velkomne, til at gøre artiklen bedre. :)
"A Narn heavy cruiser?!"

Fornuftig opførsel: faq.php#f00
Guide til ooh shiny: viewtopic.php?f=11&t=2189
Guide til 3d-effekter: viewtopic.php?f=11&t=4393

Ramiraz
Indlæg: 5
Tilmeldt: 29. aug 2007, 10:28

Re: Eyecandy med og uden 3d-grafisk acceleration i Gnome

Indlægaf Ramiraz » 22. jun 2008, 15:45

Hej. først of fremmest tak for en god guide =). Dejligt at se den slags når man er rigtig newbie som jeg er.

Jeg får dog et problem, som jeg ikke helt kan finde ud af hvordan jeg skal løse.

Når jeg prøve at køre wget kommandoen i terminal siger den:

eric@eric-laptop:~$ wget http://download.tuxfamily.org/syzygy42/reacocard.asc
--15:43:00-- http://download.tuxfamily.org/syzygy42/reacocard.asc
=> `reacocard.asc'
Resolving download.tuxfamily.org... 88.191.250.18
Connecting to download.tuxfamily.org|88.191.250.18|:80... connected.
HTTP request sent, awaiting response... 404 Not Found
15:43:00 ERROR 404: Not Found.


Hvis du kunne komme med nogen hjælp ville jeg blive ret glad =).

På forhånd tak

Saxo
Indlæg: 40
Tilmeldt: 4. feb 2007, 14:58
Geografisk sted: Ringsted

Re: Eyecandy med og uden 3d-grafisk acceleration i Gnome

Indlægaf Saxo » 22. jun 2008, 20:05

@ Ramiraz

Jeg fik samme fejl som dig. og fandt så ud af at det var blevet flyttet fra tuxfamily.org.

Men med lidt google.....

Så here goes !!

åben en terminal session og skriv sudo apt-get install avant-window-navigator

Derefter har du 2 nye iconer, et i Programmer->Tilbehør->Avant Windows Navigator og et andet i Instillnger->Awn manager

Vil du have et andet tema til AWN kan du hente dem her http://wiki.awn-project.org/Themes

Volle
Indlæg: 334
Tilmeldt: 19. maj 2007, 08:23
Geografisk sted: Odense

Re: Eyecandy med og uden 3d-grafisk acceleration i Gnome

Indlægaf Volle » 22. jun 2008, 22:56

Jeg har installeret AWN, men jeg mangler papirkurv og andet i indstillinger, hvordan tilføjer jeg dem og hvor henter jeg dem.
Mvh Volle
Hardy Heron 8.04 - Compiz Fusion på Zepto 6214

Saxo
Indlæg: 40
Tilmeldt: 4. feb 2007, 14:58
Geografisk sted: Ringsted

Re: Eyecandy med og uden 3d-grafisk acceleration i Gnome

Indlægaf Saxo » 23. jun 2008, 21:17

Hej igen

Jeg kunne heller ikke får nogen Applets ind med min første installation af AWN. Så jeg google lidt mere og fandt så denne udgave af AWN hvor Applets bliver installeret samtidigt.

Disse 2 linier skal ind i sources.list



Åben Synaptic og vælg Genindlæs.

Installere herefter følgende 3 programmer

avant-window-navigator-bzr awn-core-applets-bzr awn-manager-bzr


Hvis du lige som mig havde installeret AWN som jeg skrev tidligere, bliver denne version fjernet når du vælger ovenstående.

eitreach
Indlæg: 2478
Tilmeldt: 24. jul 2007, 19:32
IRC nickname: eitreach
Geografisk sted: København

Re: Eyecandy med og uden 3d-grafisk acceleration i Gnome

Indlægaf eitreach » 10. aug 2008, 00:47

Nå. Jeg fik samlet et relativt godt tema, imo, som jeg så fiksede en guide til, per efterspørgsel, og måske kunne andre også have gavn af. Det hele er lidt groft, men der er forklaringer til det meste, og resten bør kunne findes i denne tråd.

Billede


Guide.

Intuition GTK (brug panel white_border som panelbaggrund):
http://www.deviantart.com/download/9022 ... ersion2.gz

Elementary tapeter (hvid):
http://www.deviantart.com/download/8384 ... ighost.zip

Gnome "Step Into Freedom"-ikoner:
http://www.gnome-look.org/content/downl ... n=22016108

Installér kiba-dock-afhængigheder:

sudo apt-get install fakeroot automake1.9 build-essential libpango1.0-dev libgtk2.0-dev libgconf2-dev libglitz-glx1-dev librsvg2-dev libglade2-dev libxcomposite-dev subversion libtool libgtop2-dev python-gtk2-dev libgnome-menu-dev libgnomeui-dev libgnomevfs2-dev intltool libxml2-dev libglitz1-dev libcairo2 libdbus-1-dev libgtop2-7 libgnomevfs2-0 libgnomeui-0 librsvg2-2 python-feedparser libasound2-dev libsdl1.2-dev libdbus-glib-1-dev libgstreamer-plugins-base0.10-dev libgstreamer0.10-dev libgstreamer0.10-0 pidgin-dev libpurple-dev subversion

Installér kiba-dock:

Hent easyKiba:
http://www.kiba-dock.org/smf/index.php? ... attach=184

Udpak fil til ~/easykiba

Hop i en terminal, og cd easykiba

Lad scriptet køre:

chmod +x easyKiba

Brug scriptet, og installér de nødvendige komponenter:

./easyKiba -i

Brug følgende svar til spørgsmålene: y, n, y, y, y, n, n

- Vent, og lad den installere færdig. Der kommer muligvis en fejl til allersidst. Glem den.


Tweaks:

Intuition emerald:
Ændr titlebar-layout til "(3)T::NXCI:" uden citationstegn.

Gabrielle font:
http://www.dafont.com/gabrielle.font

Installeres ved:
Terminal > sudo nautilus > flyt filen til /usr/share/fonts/

Gennemsigtighed i menuer:
Åbn compizconfig-settings-manager > general > opacity settings:

dropdownmenu 80
popupmenu 80
menu 80

kiba-dock tweaks, fra kiba-settings:

Dock > General > Height = 50.
Dock > General > Cap size= 10.

Dock > Style > Curves off.
Dock > Style > Shape style = Default.
Dock > Style > Gradient = #F0F0F0 199
Dock > Style > Top-left corner = rounded
Dock > Style > Top-right corner = rounded
Dock > Style > border color = #FEFEFE 143
Dock > Style > Corner radius ? 10.61
Dock > Style > Border width = 2.06

Effects > Reflection > Opacity = 0.55

Objects > Size = 25
Objects > Margin = 13
Objects > Space = 20

Fjerne ikoner i menuer:

System > Indstillinger > Udseende > Grænseflade > Vis ikoner i menuer off.

Skrifttyper:

System > Indstillinger > Udseende > Skrifttyper

Sans 8
Dejavu sans book 10
Dejavu sans book 10
Dejavu sans book 10
Monospace 10

Terminal:
Redigér > Aktuel Profil > Effekter > Gennemsigtighed = omkring 60% maksimal.
"A Narn heavy cruiser?!"

Fornuftig opførsel: faq.php#f00
Guide til ooh shiny: viewtopic.php?f=11&t=2189
Guide til 3d-effekter: viewtopic.php?f=11&t=4393

hjml
Indlæg: 41
Tilmeldt: 26. apr 2007, 15:14

Re: Eyecandy med og uden 3d-grafisk acceleration i Gnome

Indlægaf hjml » 22. sep 2008, 20:54

eitreach skrev:Installér kiba-dock:

Hent easyKiba:
http://www.kiba-dock.org/smf/index.php? ... attach=184

Udpak fil til ~/easykiba

Hop i en terminal, og cd easykiba

Lad scriptet køre:

chmod +x easyKiba

Brug scriptet, og installér de nødvendige komponenter:

./easyKiba -i

Brug følgende svar til spørgsmålene: y, y, y, y, y, n, n

- Vent, og lad den installere færdig. Der kommer muligvis en fejl til allersidst. Glem den.


Når jeg har hentet easyKiba så for jeg en tar.gz som jeg pakker ud med "tar xvzf" i terminal men der sker intet ?!

Hvilken fejl laver jeg ?

Artificial Intelligence
Indlæg: 2098
Tilmeldt: 18. nov 2006, 10:21
Geografisk sted: Køge

Re: Eyecandy med og uden 3d-grafisk acceleration i Gnome

Indlægaf Artificial Intelligence » 23. sep 2008, 06:22

Hver sikker på at du er i den samme "directory" når du udføre udpaknings kommandoen;

eksempel;

cd ~/Skrivebord
tar zxfv easyKiba20070817.tar.gz

eller

tar zxfv ~/Skrivebord/easyKiba20070817.tar.gz

eller

tar zxfv /home/<brugernavn>/Skrivebord/easyKiba20070817.tar.gz

eitreach
Indlæg: 2478
Tilmeldt: 24. jul 2007, 19:32
IRC nickname: eitreach
Geografisk sted: København

Re: Eyecandy med og uden 3d-grafisk acceleration i Gnome

Indlægaf eitreach » 23. sep 2008, 06:46

Jeg udpakker som regel bare med file-roller. Indtil videre har jeg ikke fundet nogle situationer hvor det er hurtigst at udpakke via terminal.
"A Narn heavy cruiser?!"

Fornuftig opførsel: faq.php#f00
Guide til ooh shiny: viewtopic.php?f=11&t=2189
Guide til 3d-effekter: viewtopic.php?f=11&t=4393

hjml
Indlæg: 41
Tilmeldt: 26. apr 2007, 15:14

Re: Eyecandy med og uden 3d-grafisk acceleration i Gnome

Indlægaf hjml » 23. sep 2008, 17:31

Super :-)

Tak indtil videre....

Nu kan det godt være jeg spørger dumt - Men hvor er det lige jeg for en transperant baggrund på kiba-docken ?

eitreach
Indlæg: 2478
Tilmeldt: 24. jul 2007, 19:32
IRC nickname: eitreach
Geografisk sted: København

Re: Eyecandy med og uden 3d-grafisk acceleration i Gnome

Indlægaf eitreach » 23. sep 2008, 18:40

Du højreklikker på den, hopper ind i indstillingerne - Dock > Style. Der kan du vælge farve på gradient og curve, og begge kan være gennemsigtige.
"A Narn heavy cruiser?!"

Fornuftig opførsel: faq.php#f00
Guide til ooh shiny: viewtopic.php?f=11&t=2189
Guide til 3d-effekter: viewtopic.php?f=11&t=4393

hjml
Indlæg: 41
Tilmeldt: 26. apr 2007, 15:14

Re: Eyecandy med og uden 3d-grafisk acceleration i Gnome

Indlægaf hjml » 23. sep 2008, 18:45

Den ændre sig ikke den lange sorte bjælke ?
Men kan osse kun sige "quit" ?

eitreach
Indlæg: 2478
Tilmeldt: 24. jul 2007, 19:32
IRC nickname: eitreach
Geografisk sted: København

Re: Eyecandy med og uden 3d-grafisk acceleration i Gnome

Indlægaf eitreach » 23. sep 2008, 19:14

Hvis det drejer sig om denne bjælke:

Billede

Er det fordi du ikke har slået Compiz til. System > Indstillinger > Udseende > Visuelle effekter.
"A Narn heavy cruiser?!"

Fornuftig opførsel: faq.php#f00
Guide til ooh shiny: viewtopic.php?f=11&t=2189
Guide til 3d-effekter: viewtopic.php?f=11&t=4393

Troels
Indlæg: 196
Tilmeldt: 6. maj 2008, 21:00

Re: Eyecandy med og uden 3d-grafisk acceleration i Gnome

Indlægaf Troels » 23. sep 2008, 21:31

når jeg forsøger at installere afhængihederne så siger den bare:

Følgende pakker har uopfyldte afhængigheder:
libgtk2.0-dev: Afhængigheder: libgtk2.0-0 (= 2.12.9-3ubuntu4) men 2.12.9-4ubuntu3 forventes installeret
E: Ødelagte pakker


hvad skal jeg gøre? Jeg prøvede først at ignorere problemet, men senere, når man så skal compile docket ved hjælp af easyKiba siger den:


1) Checking your GNU/Linux distro [ OK ]
2) Selecting components to install [ OK ]
3) Verifying if components are not already installed [ OK ]
4) Fetching SVN repos : akamaru [ KO ]

eitreach
Indlæg: 2478
Tilmeldt: 24. jul 2007, 19:32
IRC nickname: eitreach
Geografisk sted: København

Re: Eyecandy med og uden 3d-grafisk acceleration i Gnome

Indlægaf eitreach » 24. sep 2008, 08:04

red: Jeg fandt denne side - man skal åbenbart downloade en seperat uninstaller. Ikke pokkers smart, men sådan er det åbenbart laver.

http://www.superantispyware.com/support ... tml?faq=47


Det kan løses med

Kode: Vælg alt

sudo aptitude install libgtk2.0-0


Når afhængighederne til easyKiba ikke er installeret, kan programmet ikke fungere. Derfor får du fejl når du prøver.
"A Narn heavy cruiser?!"

Fornuftig opførsel: faq.php#f00
Guide til ooh shiny: viewtopic.php?f=11&t=2189
Guide til 3d-effekter: viewtopic.php?f=11&t=4393

Tilbage til "Guides og HowTo's"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: [Bot] og 0 gæster