Synology DiskStation på Ubuntu 12.04

Har du en guide til en funktion eller et program? Har du tips og trick, som du gerne vil dele med andre? Post dem her.
Vinder
Indlæg: 217
Tilmeldt: 11. nov 2008, 14:57
IRC nickname: Vinder
Geografisk sted: Malmø

Synology DiskStation på Ubuntu 12.04

Indlægaf Vinder » 16. okt 2012, 10:18

Jeg har købt en Synology DiskStation NAS, som mest er tænkt til opbevaring af familiens fotos, musik og film (fil-server). Det følgende er min danske version af en vejledning til opsætning af netværksdrev fra NAS'en på Ubuntu 12.04.

1. Installer cifs-utils pakken

Kode: Vælg alt

sudo apt-get install cifs-utils


2. Opret netværksdrev på din PC

Kode: Vælg alt

sudo mkdir -p 'navn_ på_ netværksdrev'


3. Find UID og GID numre for din bruger på PC'en

Kode: Vælg alt

sudo grep 'dit_brugernavn' /etc/passwd

I det resultat der kommer frem står der et talsæt, f.eks. 1000:1000. Det første nummer er dit UID og det næste GID. De skal bruges senere til opsætning af montering af drevet.

4. Opret en .cifspwd fil med dit brugernavn og password på den mappe/drev du vil montere på NAS'en. Det kan f.eks. gøres ved at bruge gedit (tast gedit i terminalen og en teksteditor åbnes). Indholdet af .cifspwd skal være:

username='brugernavn'
password='adgangskode'


Gem filen et passende sted på PC'en. Jeg valgte at gemme den under /home/'brugernavn'/

5. Indsæt dine monteringspunkter i /etc/fstab

Kode: Vælg alt

sudo gedit /etc/fstab


I nederste linje tilføjes:

//192.168.1.x/'mappenavn_på_NAS' 'navn_på_netværksdrev' cifs auto,iocharset=utf8,uid='UID',gid='GID',credentials='placering_af_cifspwd' 0 0


Du skal naturligvis indsætte den korrekte IP-adresse til din NAS

6. Genstart din PC

7. Gør root til ejer af .cifspwd (ikke strengt nødvendigt)
For at sikre mod misbrug af dine oplysninger kan du gøre root til ejer af din .cifspwd fil

Kode: Vælg alt

sudo chown root:root .cifspwd

Kode: Vælg alt

sudo chmod 0600 .cifspwd


Hvis du ikke ønsker at netværksdrevet monteres automatisk ved opstart kan du ændre auto under punkt 5 ovenfor til noauto. Du skal så montere drevet manuelt med

Kode: Vælg alt

sudo mount 'navn_på_netværksdrev'


Tilsvarende afmonteres drevet med

Kode: Vælg alt

sudo umount 'navn_på_netværksdrev'


Ovenstående er prøvet og virker på Synology DiskStation DS213 og Ubuntu ver. 12.04.1

(inspireret og oversat fra http://deathofagremmie.com/category/ubuntu/)
Ubuntu 20.04 på Intel NUC
Ubuntu 20.04 på Lenovo Thinkpad S440

Vinder
Indlæg: 217
Tilmeldt: 11. nov 2008, 14:57
IRC nickname: Vinder
Geografisk sted: Malmø

Re: Synology DiskStation på Ubuntu 12.04

Indlægaf Vinder » 16. okt 2012, 10:27

Ovenstående har den effekt at mit 'navn_på-netværksdrev' ejes af root og derfor ikke kan afmonteres af 'brugernavn'. Kan det ændres ved at ændre ejerskabet at 'navn_på_netværksdrev' eller hvordan håndteres det enklest? Hvad vil være den korrekte kode for chown?

Jeg tror at ejerskabet forårsager nogle "fejl" under nedlukning af Ubuntu. I hvert fald kommer der nu under nedlukning en side med mange tekstlinjer angående netværksdrevene, men den forsvinder lynhurtigt igen og giver ikke anledning til problemer. Det ser imidlertid ikke "rigtigt" ud og jeg lurede på hvordan jeg undgår disse "fejl".
Ubuntu 20.04 på Intel NUC
Ubuntu 20.04 på Lenovo Thinkpad S440

finnwandersen
Indlæg: 33
Tilmeldt: 2. maj 2011, 21:32
IRC nickname: presi

Re: Synology DiskStation på Ubuntu 12.04

Indlægaf finnwandersen » 24. nov 2012, 21:55

Jeg har forsøgt med din guide, men det lykkes ikke.
Under opstart meldes der om noget der ikke kan mountes - og jeg kan kun komme videre ved at trykke s for 'skip'.

Hvor mon fejlen er?

Efterhånden er er Linux/Ubuntu utrolig velfungerende og nemt at gå i gang med.
Men lige det med at slutte til en server - det er noget bøvl.

Er der andre muligheder?

Vinder
Indlæg: 217
Tilmeldt: 11. nov 2008, 14:57
IRC nickname: Vinder
Geografisk sted: Malmø

Re: Synology DiskStation på Ubuntu 12.04

Indlægaf Vinder » 26. nov 2012, 07:47

Er du sikker på at det er Diskstation der ikke kan mountes?

Hvis det er tilfældet er mit bud at der kan være en fejl i henvisningerne i din linje i fstab
//192.168.1.x/'mappenavn_på_NAS' 'navn_på_netværksdrev' cifs auto,iocharset=utf8,uid='UID',gid='GID',credentials='placering_af_cifspwd' 0 0


Du skal have de rigtige henvisninger sat for:
IP-adressen til Diskstation (i mit eksempel 192.168.1.x)
Den mappe du vil mounte på Diskstation ('mappenavn_på_NAS')
Det navn du har givet mounten på din PC ('navn_på_netværksdrev')
Identifikation (UID og GID)
Placering af filen med dit brugernavn og adgangskode ('placering_af_cifspwd')

Du skal også lige tjekke om oplysningerne i din "cifspwd" er helt identiske med oplysningerne for din bruger på Diskstation.

Derudover er der et par ting, som også kan være relevante og som ikke har noget med Ubuntu at gøre:

1) Er der strøm til din Diskstation? Jeg ved det lyder basalt, men jeg har faktisk selv været ude for at strømmen var blevet slukket, hvilket gav en del formålsløs fejlsøgning

2) Hvis dit modem / din router tildeler IP-adresser dynamisk kan der være en konflikt med en anden enhed, så den adresse du henviser til i fstab ikke kan mountes. IP-adressen kan sættes fast i Diskstation og jeg foreslår at du giver den en adresse som ligger udenfor det område hvor du normalt vil få tildelt adresser ved tilslutning af enheder.
Ubuntu 20.04 på Intel NUC
Ubuntu 20.04 på Lenovo Thinkpad S440

finnwandersen
Indlæg: 33
Tilmeldt: 2. maj 2011, 21:32
IRC nickname: presi

Re: Synology DiskStation på Ubuntu 12.04

Indlægaf finnwandersen » 26. nov 2012, 20:31

//192.168.1.171/rod diskstation cifs
auto,iocharset=utf8,uid=1000,gid=1000,credentials=home/finn/dokumenter 0 0

Det skulle være rigtigt - det er lige det med hvor filen er gemt henne hvor jeg muligvis gør noget forkert. Jeg har forsøgt med forskellige ting.

Jeg sad også og legede med det lidt sent en aften og kunne bare ikke... heller ikke med samba eller de andre muligheder. - og så var den slukket ;-)
Jeg bruger strømbesparelse på den, så det er normalt helt fint.

Vinder
Indlæg: 217
Tilmeldt: 11. nov 2008, 14:57
IRC nickname: Vinder
Geografisk sted: Malmø

Re: Synology DiskStation på Ubuntu 12.04

Indlægaf Vinder » 27. nov 2012, 07:34

Jeg er ikke på min Ubuntu igen før tidligst i morgen aften, men jeg tjekkede lige mine notater fra dengang jeg satte min server op og kan se at jeg måske ikke har været helt klar i guiden ovenfor.

Henvisningen til brugernavn og adgangskode i den lange tekstlinje i fstab skal være til den skjulte fil og ikke bare til mappen. I dit tilfælde må det derfor blive til:
credentials=home/finn/dokumenter/.cifspwd


Tjek også lige at henvisningerne er skrevet helt korrekt. Jeg kan f.eks. ikke huske om "dokumenter" er med stort eller lille begyndelsesbogstav. Linux/Ubuntu ser forskel på store og små bogstaver, så en henvisning til "Dokumenter" er ikke det samme som til "dokumenter".
Ubuntu 20.04 på Intel NUC
Ubuntu 20.04 på Lenovo Thinkpad S440

finnwandersen
Indlæg: 33
Tilmeldt: 2. maj 2011, 21:32
IRC nickname: presi

Re: Synology DiskStation på Ubuntu 12.04

Indlægaf finnwandersen » 27. nov 2012, 19:08

så har du det ligesom mig.
En winboks til daglig arbejde og en linusboks derhjemme til at lege med og som hjemmereserve.

Ja Dokumenter er med stort men finn er med lille.
Men jeg kan bare ikke få det til at virke.
Jeg må fejlsøge igen.

Tilbage til "Guides og HowTo's"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: [Bot] og 0 gæster