Ubuntu "Lucid Lynx" 10.04 installationsguide

Har du en guide til en funktion eller et program? Har du tips og trick, som du gerne vil dele med andre? Post dem her.
lath
Forfatter
Indlæg: 4995
Tilmeldt: 27. apr 2008, 02:16
IRC nickname: lars_t_h
Geografisk sted: Fyn

Ubuntu "Lucid Lynx" 10.04 installationsguide

Indlægaf lath » 27. apr 2010, 20:50

Version 4 af Ubuntu Lucid Lynx 10.04 installationsguide

Andre Guides
En 2. installationsguide på dansk af Warhawk: http://www.mdegn.dk/linux-install.htm
En 3. installationsguide på dansk af Christian Arvai: http://www.freedomnotbeer.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=97&Itemid=99.

Denne guide
Dette er en guide til installation af Ubuntu "Lucid Lynx" 10.04 som udkommer Torsdag den 29. April 2010.
Denne guide er skrevet af lath, Lars Tørnes Hansen.
Lars har brugt Linux baserede operativsystemer siden november 1999, og er uddannet Datamatiker, og IKT (IT) ingeniør med specialisering i teknisk IT og indlejrede systemer.

Ubuntu Lucid Lynx 10.04 LTS i den endelige udgave udkom torsdag den 29. April 2010.

Testmaskine, hardware
Lucid blev installeret på min testmaskine, som er en ASRock ION 330HT, som virker perfekt med Linux baserede styresystemer (også fjernbetjeningen).
Desværre støjer den ret meget - mere om det en anden gang - jeg i gang med at konstruere en aktiv blæser regulering med en Atmel AVR (ATTiny) microcontroller og en LM35 temperatursensor.

Nå i gang med guiden:
Først skal jeg beklage at billederne kunne se meget bedre ud, men så blev jeg den erfaring rigere.

Ufuldstændig sprog understøttelse
Under installationen vil du få at vide at der er ufuldstændig sprog understøttelse: Hvis du har adgang til internettet vil de ekstra sprogpakker blive hentet, og resten af installation være på det sprog du valgte. (her er det dansk). Der er et par enkelte smuttere (=engelske ord i stedet for danske ord) nogle steder, men de er ikke vigtige for installationen, især hvis du følger denne guide.

Har du ikke en internet forbindelse, når du installerer kan du sagtens forsætte installationen - men så er der ikke tekst på dansk eller kun delvis oversættelser fra engelsk til dansk.

Credits: Tak til soundpartner, sound-1000 på IRC kanalen #ubuntu-dk-snak.

1)
Tag backup af alle de data du ikke kan tåle at miste!

2)
Det første du skal have er en iso fil, som du kan brænde ned på en CD skive, eller du kan hente et image til en USB flash disk. Du kan også bruge en iso fil, hvis du vil installere med en USB flash disk.


Windows Guide til brænding af en iso fil på en CD/DVD: http://www.freedomnotbeer.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=94&Itemid=98#4

3)
Du skal nu sørge for at din computer starter fra din Ubuntu CD, eller den Ubuntu du har lagt ind på din USB flash.
Det gør du i BIOS, som er noget software din PC er født med for overhovedet at kunne starte et styresystem.

Du skal trykke på en bestemt tast for at vælge Boot Options. Der er som minimum en mulighed for at gå ind og ændre BIOS settings ved at trykke på en bestemt tast, når BIOS er igang med at starte computeren.

4)
Du skal indsætte mediet så hurtigt som muligt, når computeren starter (CDROM). Det er min erfaring at BIOS nemmest opdager en USB flash disk, hvis den indsættes før boot af computeren.

Start eller genstart computeren når du er klar.

5)
Computeren skulle nu gerne finde din CDROM eller din USB flash disk, og starte med at indlæse og køre kernen(=Linux)

6)
I midten vil vil der være en menu med forskellige måder du kan starte på, og ret hurtigt vil der komme en menu hvor du skal vælge sprog.
Da dansk er mit modersmål er dansk, valgte jeg dansk. Markere sproget ved at bruge piletasterne, og tryk på retur-/enter- tasten for at bekræftige dit valg.

7)
I menuen på skærmen: Vælg den øverste. Bekræft dit valg ved at trykke på retur/enter tasten.

8 )
Du får følgende frem:
Billede

9)
Jeg valgte den øverste valgmulighed Prøv Ubutntu 10.04:
Billede

10)
Efter at systemet har arbejdet en del - det hele hentes fra CDROM, som er ca 10x langsommere end en harddisk, så bliver det vi kalder et Live system indlæst.

Et live system er den ubuntu du har valgt at starte op på fra typisk en CD. Et live system ændrer ikke på noget af indholdet af dine harddiske, medmindre du vælger at installere Ubuntu via installationsprogrammet.
Billede

11)
Du kan nu lege med systemet og se om det er noget for dig. Vær specielt opmærksom på om der er noget hardware
der ikke virker.


Installation
12)
Hvis du har besluttet dig for at installere Ubuntu "Lucid Lynx" 10.04 LTS, så skal du fortætte med at starte installationsprogrammet.
I øverste venstre hjørne finder du et ikon(=lille billede) af installationsprogrammet- der står Installér Ubuntu 10.04.
Billede

13)
Installationsprogrammet starter og byder dig velkommen:

Er det sprog som Ubuntu tror du vil bruge det rigtige valg, så skal du kun trykke på Næste-knappen, ellers skal du først lige vælge sprog og så trykke på Næste-knappen.

Vil du ikke installere trykker du på Afslut-knappen. Du altid fortryde alt ved at trykke på den knap. Det gældder indtil punkt 29 i denne guide.
Billede

14)
Kort fortalt så skal du vælge 1 af de 24 tidszoner Jorden er opdelt i.
Den korrekte indstilling for Danmark er: Region: Europa, Tidszone: Danmark.

Ubuntu gætter at du bor i Danmark, når dit sprog er dansk, hvilket passer, hvis man da ikke lige er udenlandsdansker:
Billede

15)
Her skal du vælge tastatur layout. Dialogboksen er ret selvforklarende. Det er en god at trykke på nogle taster, hvis du er i tvivl om dit valg er det rigtige (=at Ubuntu og dig er enige om f.eks. et tryk på æ-tasten skal skrive 'æ'). tryk på Næste-tasten for at bekræftige dit valg.
Billede

16)
Du skal nu til diskpartionering.

Det er nok det de fleste ville synes er svært - så jeg forklarer det i detaljer:

Kig først på billedet, sådan kan det se ud (det er mit partitions for Ubuntu "Karmic Koala" 9.10 på testmaskinen):
Billede

Du har 3 valgmuligheder:
  • Installér dem side om side og vælg imellem dem ved opstart. Dette kaldes dual-boot. Skal du skifte imellem Ubuntu, og f.eks. Windows er det du skal vælge. Vælger du denne måde at installere Ubuntu på, så spring punkt 17 til 23 over.
  • Slet og brug hele disken Det er hvad Ubuntu gør.
    HUSK at vælge den rigtige harddisk..
    • Hvis du er blevet træt af Windows er det den måde du partitionere din harddisk på.
    • Bemærk at Windows+Windows programmer og alle dine dokumenter som du ikke har taget backup af vil blive slettet for altid!

    Gider du ikke manuel opdeling i partitions (den næste valgmulighed), så vælg denne måde at opdele partitions på. Spring punkt 17 til 23 over.
  • Vælg partitioner manuelt (avanceret). Det er min foretrukne måde at opdele partitions på. Punkt 17 til 23 incl. fortæller hvordan det foregår.
    Bemærk at det er avanceret, så er du absolut newbie ud i Linux baserede styresystemer, så vil du måske hellere vælge den af de 2 forrige valgmuligheder der passer til det du gerne vil.

17)
Diskpartitionering, fortsat

Detaljer af partitions (detaljer af forrige billede):
Billede

18)
Diskpartitionering, fortsat

Her har jeg valgt at slette alle partitions (ved at markere en partiton, og så trykke på Slet-knappen).
Dette billede vil du også få, hvis du har købt dig en computer uden operativsystem/styresystem, eller har skiftet en gammel slidt harddisk ud med en ny harddisk.
Billede

Klik på ledig plads, og derefter på Tilføj ... knappen.

19)
Diskpartitionering, fortsat

Opret Partition dialogboksen fremkommer:
Billede
På billedet ser du at jeg har oprettet /boot på det der vil blive /dev/sda1 (primær, begyndelse), og at den partition er 512 MB stor, og at den er formatteret med ext4 filsystemet (ext4fs).

På næste billede ses at /dev/sda1 blev afrundet til nærmeste cylender, som åbenbart ligger ved 510 MB, så /boot blev ca. 510 MB stor:
Billede

Klik på ledig plads, og derefter på Tilføj ... knappen.

20)
Diskpartitionering, fortsat

Opret Partition dialogboksen fremkommer:
Billede
På billedet ser du at jeg har oprettet et swapområde på det der vil blive /dev/sda2 (primær, begyndelse), og at den partition er 8192 MB stor (8x1024 MB = 8.192 MB = 8 GB), og at den er formatteret med swap filsystemet (swapfs).

På næste billede ses at /dev/sda2 ikke blev afrundet til nærmeste cylender, da 8.192 MB passser med en cylender grænse:
Billede

Klik på ledig plads, og derefter på Tilføj ... knappen.

21)
Diskpartitionering, fortsat

Opret Partition dialogboksen fremkommer:
Billede
På billedet ser du at jeg har oprettet / (root) på det der vil blive /dev/sda3 (primær, begyndelse), og at den partition er 65536 MB stor (64x1024 MB = 65.536 MB = 64 GB), og at den er formatteret med ext4 filsystemet (ext4fs).

På næste billede ses at /dev/sda3 ikke blev afrundet til nærmeste cylender, da 65.536 MB passser med en cylender grænse:
Billede

Klik på ledig plads, og derefter på Tilføj ... knappen.

22)
Diskpartitionering, fortsat

Opret Partition dialogboksen fremkommer:
Billede
På billedet ser du at jeg har oprettet /home på det der vil blive /dev/sda4 (primær, begyndelse), og at det er den resterende plads bliver brugt, samt at at ext4 filsystemet (ext4fs) er valgt.

Tryk på Ok knappen.

23)
Sådan vil din harddisk blive opdelt i partitions:
Billede

Klik på Næste ... knappen.

24)
Her spørger Ubuntu om nogle informationer om dig selv:
Billede

Jeg tager felterne fra øverst til nederst:

I første felt skal du skrive dit navn. Denne person vil også være den der kan udføre administrative handlinger på systemet ved at skrive sit kodeord, når Ubuntu beder om det.

Næste felt er det brugernavn, som Ubuntu foreslår på baggrund af det du indtastede i første tekstfelt.

Herefter skal du skrive dit kodeord: Husk det, eller du kommer i problemer!
Du skal skrive det samme kodeord 2 gange i træk for at både du og Ubuntu kan være sikker på at i har samme mening om hvad dit kodeord er.

Derefter skal du skrive et navn for din computer. Ubuntu foreslår et navn og det kan være at du er tilfreds med det, men har du mere end 1 computer, vil du måske give den et kort navn. Jeg bruger navne på supermodeller - claudia, og heidi.

Til sidst skal du vælge 1 af 3 måder at logge ind på, hvor de sidste 2 er en variant over kræv kode og enten med kryptering af /home mappe eller ikke kryptering af /home mappe.

Jeg vil anbefale dig at du altid bruger kodeord ved login, det gør det også lidt nemmere at tilføje en ny bruger.

Klik på Næste ... knappen.

*: lidt en simplificering: Man kan godt bruge samme skærm, tastatur, og mus - men det er lidt besværligt at arbejde med, hvis 2 brugere skal skiftes til at bruge den samme skærm, mus og keyboard, fordi de skal lave forskellige ting.

Lidt off topic:
Årsagen er at Ubuntu er et multi bruger system, hvor mere end en bruger kan være logget ind samtidigt - faktisk kan man starte en ekstra GUI, hvis man har en ekstra skærm, keyboard og mus*, men ubuntu understøtter det ikke ud af boksen ("ud af boksen"er et udtryk for noget a la : "sådan uden videre").

Der eksisterer også en mulighed for at sende skærmbilledet til en vilkårlig computer på nettet - de (gratis) programmer skal naturligvis først installere, og du skal som admininistrator også give nogen tilladelser, da Linux er indrettet sådan at det der ikke udtrykkeligt er givet tilladelse til er forbudt.

25)
Nu er Ubuntu klar til at installere på din harddisk:
Billede

Bemærk at det er absolut sidste chanche for at fortryde installationen af Ubuntu, ved at trykke på Afslut-knappen!

Begynd installationen af Ubuntu ved at trykke på Installer-knappen.

26)
Dette er 1. billede ud af en række på 10 billeder:

Jeg har ikke tænkt mig at skrive så meget om dem, men bare vise dem:
  • Billede
  • Billede
  • Billede
  • Billede
  • Billede
  • Billede
  • Billede
  • Billede
  • Billede
  • Billede

27)
Ret selvforklarende, jeg anbefalder dig at vælge at genstarte computeren:
Billede

28)
Jeg genstartede, og det tygger Ubuntu så lidt på:
Billede

29)
Her er brokker kernen sig over at den ikke kan finde root (/) filsystemet på CDROM drevet (/dev/sr0) efter at jeg trykkede eject-knappen på CDROM drevet, og trykkede på enter tasten for at fortælle at jeg har fjernet CDROM, så systemet kan fortsætte med at genstarte:
Billede

Det er ikke så elegant. Canonical vil nok få rettet den fejl i Lucid Final.

Ubuntu 10.04, nyinstalleret
30a)
Ok, du har du genstartet din computer, og du må kun foretage dig 1 ting, hvis du skal installere en hardware driver, og vil undgå knas med hardwaren (så som sort skærm).

Problemet er beskrevet i Release Notes for Lucid Lynx: http://www.ubuntu.com/getubuntu/releasenotes/1004
"Package list must be manually refreshed before installing drivers"
The "Hardware Drivers" tool (Jockey) requires up to date package lists before it detects and advertises necessary driver packages. Immediately after a new installation, these package lists will not be present. Before running Jockey for the first time, update the package lists using System->Administration->Software->Update Manager (on Ubuntu) or "KPackageKit" (on Kubuntu). (462704)

(42704) hentyder til en fejlbeskrivelse på http://bugs.launchpad.net/, der hvor fejl om Ubuntu, og ubuntu programmer meldes, og behandles: 42704 er https://bugs.launchpad.net/bugs/462704

Det vil sige at du skal køre:
Billede

30b)
Det hændelse tygger pakkesystemet, så lidt på
Billede

30c)
Så er der opdateringer! Klik på Installér Opdateringer-knappen
Billede

30d)
Du skal til at udføre en administrativ handling. Skriv dit kodeord, og tryk på O.k.-knappen.
Billede

30e)
Pakkesystemet er igang med at downloade dit systems opdaterede pakker:
Billede

Bagefter bliver de også installeret (ikke vist)

31)
Jeg vil anbefale at du genstarte nu.
Bemærk at du altid skal genstarte, hvis du får en pakke der starter med navnet linux (det er kernen i Ubuntu).
Billede

Du finder en Genstart ... knap i en rullegardinsmenu ved at trykke på ikonet i øverste højre hjørne. Du kan også trykke tastekombinationen CTRL+ALT+DEL, og vælge Genstart.

32)
Efter en frisk genstart er du nu klar til at installere hardware drivere:
Billede

33)
Pakkesystemet kigger efter device drivere (som ikke er Open Source software) til din hardware:
Billede

Der er ikke altid noget at installere - det afhænger af hardwaren i din computer.
Det er altså ikke en fejl, hvis der ikke er noget at installere.

34)
På en ASRock Ion 330HT computer er der en Nvidia grafikkort driver at installere, så det gør jeg ved at trykke på Aktivér-knappen:
Billede

35)
Driveren downloades og installeres:
Billede

Du vil blive bedt om at genstarte.

36)
Her har jeg valgt CTRL+ALT+DEL tastekombinationen til at genstarte mit system:
Billede

37)
Herefter er du klar til en efter installation der gør din Ubuntu endnu bedre:
Man skal køre et script (program) af soundpartner her fra forum. Scriptet findes på http://scripts.linux.dk/joomla/index.php/funktionelle-scripts/ubuntu-1004.html.


God fornøjelse med Ubuntu Lucid Lynx 10.04

/Lars

Versions historik
1: Indlæg oprettet
2: Mindre stavefejl rettet. Nogle sætninger er ændret, så guiden bliver lettere at forstå for nybegyndere.
3: Indsat bemærkning om ufuldstændig sprogundestøttelse
4: andre guides tilføjet, og korrekt link til scriptet fra scripts.linux.dk link (punkt 37)

TO DO
  • få billeder af installationen helt fra starten, og udbygge guiden med de nye billeder
  • rette flere sprogbøffer
  • arbejde mere med forståelsen af indholdet - intet må kunne misforståes
Senest rettet af lath 2. maj 2010, 08:12, rettet i alt 3 gange.

Svante
Indlæg: 606
Tilmeldt: 16. dec 2006, 14:25
Geografisk sted: Bornholm

Re: Ubuntu "Lucid Lynx" 10.04 installationsguide

Indlægaf Svante » 28. apr 2010, 09:05

Mht. til partionering kunne jeg godt tænke mig en beskrivelse af, hvorfor der er blevet partioneret på den måde, som der er blevet.
Normalt laver jeg selv en '/', swap og '/home'. Ikke en /'boot'. Hvad er idéen med det?

lath
Forfatter
Indlæg: 4995
Tilmeldt: 27. apr 2008, 02:16
IRC nickname: lars_t_h
Geografisk sted: Fyn

Re: Ubuntu "Lucid Lynx" 10.04 installationsguide

Indlægaf lath » 28. apr 2010, 09:49

Svante skrev:Mht. til partionering kunne jeg godt tænke mig en beskrivelse af, hvorfor der er blevet partioneret på den måde, som der er blevet.
Normalt laver jeg selv en '/', swap og '/home'. Ikke en /'boot'. Hvad er idéen med det?


Det er fra gamle tider: Du er helt sikker på at undgå boot problemer - lige meget hvor på harddisken din / partition er (1024 cylender problemet).
http://www.pcguide.com/ref/hdd/bios/sizeMB504-c.html

512 MB problemet er ikke det eneste problem der findes - der er af-arter af det samme problem - følg bare næste linket nederst på siden, og næste linket på den nye side osv.

Der er altså bare gammel vane (fra 1994). Du kan lade være, men installerer du på noget hardware med gamle BIOS vil du med sikkerhed få problemer, så snart der er en inode på en / (root) partition til en fil i /boot mappen fra det sted hvor cylendergrænsen træder i kraft eller derefter.
Hvad er en inode? Kig på http://en.wikipedia.org/wiki/Inode

/Lars

Dreams
Indlæg: 31
Tilmeldt: 21. nov 2007, 22:31

Re: Ubuntu "Lucid Lynx" 10.04 installationsguide

Indlægaf Dreams » 29. apr 2010, 21:02

Hej Tak for din guide til installation. Jeg har dog brug for hjælp omkring dual boot (win7).

Jeg har netop fået en Lenovo Ideapad U450p, som er præinstalleret med Win7. Jeg vil gerne beholde win7 da jeg har nogle applikationer som kun findes til Windows - der findes pendanter til disse, men det er p.t. tidskrævende at vende sig til så det må vente til en anden gang.

Nå men jeg er tvivl omkring hvordan jeg skal få denne her mulitboot af Ubuntu & win7 til at virke, som jeg vil have det.

Lidt info:
- Min HD er partitioneret - 2 partitioner: 450GB og 50GB
- Jeg vil gerne afsætte 50GB til Windows og resten til Ubuntu
- Den "lille" partition vil jeg gerne bibeholde som den er

Jeg kan ikke overskue nedenstående skærmdump - håber der er en som kan guide mig igennem til at opfylde ovenstående?

Forresten, så har jeg har boot'et ubuntu fra USB stick.

Billede

Hov .. ved at bruge "disk utility" ser jeg nedenstående - hvilket betyder at åbenbart jeg har flere partitioner:

    452GB
    32GB
    32GB
    16GB

Billede
Hilsen Dreams

lath
Forfatter
Indlæg: 4995
Tilmeldt: 27. apr 2008, 02:16
IRC nickname: lars_t_h
Geografisk sted: Fyn

Re: Ubuntu "Lucid Lynx" 10.04 installationsguide

Indlægaf lath » 29. apr 2010, 22:17

Dreams skrev:Hej Tak for din guide til installation. Jeg har dog brug for hjælp omkring dual boot (win7).

Jeg har netop fået en Lenovo Ideapad U450p, som er præinstalleret med Win7. Jeg vil gerne beholde win7 da jeg har nogle applikationer som kun findes til Windows - der findes pendanter til disse, men det er p.t. tidskrævende at vende sig til så det må vente til en anden gang.

Nå men jeg er tvivl omkring hvordan jeg skal få denne her mulitboot af Ubuntu & win7 til at virke, som jeg vil have det.

Lidt info:
- Min HD er partitioneret - 2 partitioner: 450GB og 50GB
- Jeg vil gerne afsætte 50GB til Windows og resten til Ubuntu
- Den "lille" partition vil jeg gerne bibeholde som den er

Jeg kan ikke overskue nedenstående skærmdump - håber der er en som kan guide mig igennem til at opfylde ovenstående?

Forresten, så har jeg har boot'et ubuntu fra USB stick.

...

Hov .. ved at bruge "disk utility" ser jeg nedenstående - hvilket betyder at åbenbart jeg har flere partitioner:

    452GB
    32GB
    32GB
    16GB

Billede


16 GB partitionen bør du tage backup af, fordi jeg tror at det er Win 7 OEM installeren (Man får ikke en DVD skive med Windows på nu om dage - så den er den er din Win 7 installation "DVD".

Du skal egentlig bare vælge "install side by side". Dog er jeg ikke sikker på om du får mulighed for at vælge hvor store dine partitions skal være - det kan du så i "Specify partitions manuallly (advanced)".

Jeg har ikke haft Windows i et stykke tid nu, så jeg ved ikke hvad der egentlig sker.

Det eneste jeg ved er at hvis du lader du Ubuntu få hele disken, så smider du din Windows ud af harddisken (hvis du ikke har lavet backup af den win 7 install partition)
Hvis du så senere fortryder Ubuntu skal du hen og købe en win 7 licens, hvortil der også medfølger en DVD.

/Lars

Dreams
Indlæg: 31
Tilmeldt: 21. nov 2007, 22:31

Re: Ubuntu "Lucid Lynx" 10.04 installationsguide

Indlægaf Dreams » 29. apr 2010, 22:58

Hej Lars, tak for den hurtige respons. Jeg kan umiddelbart ikke få adgang til 16 GB partitionen, men vil lige søge på det og se om jeg kan finde en løsning.

Jeg vender tilbages.

~Dreams
Hilsen Dreams

lath
Forfatter
Indlæg: 4995
Tilmeldt: 27. apr 2008, 02:16
IRC nickname: lars_t_h
Geografisk sted: Fyn

Re: Ubuntu "Lucid Lynx" 10.04 installationsguide

Indlægaf lath » 30. apr 2010, 00:00

Dreams skrev:Hej Lars, tak for den hurtige respons. Jeg kan umiddelbart ikke få adgang til 16 GB partitionen, men vil lige søge på det og se om jeg kan finde en løsning.

Jeg vender tilbages.

~Dreams


Du kan kopiere den til en anden harddisk med clonezilla - en opensource Norton Ghost.
Du finder den på http://www.clonezilla.org/

Bemærk at FAT32 filsystemer ikke kan håndtere så store filer som 16 GB, grænsen er enten 2 GB eller 4 GB.

/Lars

Dreams
Indlæg: 31
Tilmeldt: 21. nov 2007, 22:31

Re: Ubuntu "Lucid Lynx" 10.04 installationsguide

Indlægaf Dreams » 30. apr 2010, 12:26

Hej igen, Jeg fik ikke prøvet CloneZilla, men fik lavet et par backup-DVD'ere vha. et værktøj fra Lenovo.
Så håber jeg at jeg kan finde ud af og slette de små partitioner så jeg kun har en partition og samtidig bevare Win7 installationen.

~Dreams
Hilsen Dreams

soundpartner
Indlæg: 3461
Tilmeldt: 27. sep 2008, 23:51
IRC nickname: sound
Geografisk sted: København

Re: Ubuntu "Lucid Lynx" 10.04 installationsguide

Indlægaf soundpartner » 30. apr 2010, 13:36

Dreams skrev:Hej igen, Jeg fik ikke prøvet CloneZilla, men fik lavet et par backup-DVD'ere vha. et værktøj fra Lenovo.
Så håber jeg at jeg kan finde ud af og slette de små partitioner så jeg kun har en partition og samtidig bevare Win7 installationen.

~Dreams

en af disse små partitioner SKAL bruges af windows, så hvis du sletter den så ryger din windows også, så vær lidt forsigtig
Selvudnævnt guru når det drejer sig om mobilt bredbånd

Webmaster og stifter af:
Billede
Hvor du finder scripts til en hver situation

Billede

Dreams
Indlæg: 31
Tilmeldt: 21. nov 2007, 22:31

Re: Ubuntu "Lucid Lynx" 10.04 installationsguide

Indlægaf Dreams » 30. apr 2010, 13:50

soundpartner skrev:en af disse små partitioner SKAL bruges af windows, så hvis du sletter den så ryger din windows også, så vær lidt forsigtig


Ok ,men jeg har jo en Win7 licensnøgle (sidde bag på den bærbare), så handler det ikke bare om at få fat i en Win7 CD/DVD?
Jeg mener, jeg har jo betalt for en win7 licens, så en CD/DVD med Win7 kan man vel låne og installere windows ... lovligt?
Hilsen Dreams

soundpartner
Indlæg: 3461
Tilmeldt: 27. sep 2008, 23:51
IRC nickname: sound
Geografisk sted: København

Re: Ubuntu "Lucid Lynx" 10.04 installationsguide

Indlægaf soundpartner » 30. apr 2010, 14:16

Dreams skrev:
soundpartner skrev:en af disse små partitioner SKAL bruges af windows, så hvis du sletter den så ryger din windows også, så vær lidt forsigtig


Ok ,men jeg har jo en Win7 licensnøgle (sidde bag på den bærbare), så handler det ikke bare om at få fat i en Win7 CD/DVD?
Jeg mener, jeg har jo betalt for en win7 licens, så en CD/DVD med Win7 kan man vel låne og installere windows ... lovligt?

næææ så simpelt er det ikke...
du har lov til at bruge den version af windows 7 som ligger på din maskine. det kan godt være at der er flyttet et enkelt komma, eller at der er andre baggrundsbilleder med hardwareproducentens brand, eller noget tredie i den version du har og så er den forskellig fra alle andre versioner, og dem har du så ikke licens til at bruge... KUN den som du har købt (eller rettere kun den du har fået lov til at låne ganske gratis mens du har betalt for retten til rent faktisk at bruge den)
Selvudnævnt guru når det drejer sig om mobilt bredbånd

Webmaster og stifter af:
Billede
Hvor du finder scripts til en hver situation

Billede

Dreams
Indlæg: 31
Tilmeldt: 21. nov 2007, 22:31

Re: Ubuntu "Lucid Lynx" 10.04 installationsguide

Indlægaf Dreams » 30. apr 2010, 14:37

soundpartner skrev:næææ så simpelt er det ikke...
du har lov til at bruge den version af windows 7 som ligger på din maskine. det kan godt være at der er flyttet et enkelt komma, eller at der er andre baggrundsbilleder med hardwareproducentens brand, eller noget tredie i den version du har og så er den forskellig fra alle andre versioner, og dem har du så ikke licens til at bruge... KUN den som du har købt (eller rettere kun den du har fået lov til at låne ganske gratis mens du har betalt for retten til rent faktisk at bruge den)

Øv, det er sgu' heller ikke nemt. Nå men jeg prøver at rode lidt med partitionerne i aften og hvis det går helt galt, så er der ikke noge at gøre ved det ... det er ikke super kritisk såfremt jeg skulle miste min Win7.

Tak for responsen.
Hilsen Dreams

zob
Redaktør
Indlæg: 4425
Tilmeldt: 6. jan 2009, 22:01
Geografisk sted: København

Re: Ubuntu "Lucid Lynx" 10.04 installationsguide

Indlægaf zob » 30. apr 2010, 17:07

Til dem der får sort skærm med 10.04 og NVIDIA grafikkort:
http://www.ubuntugeek.com/how-to-fix-ub ... artup.html

Wrelbyrd
Indlæg: 17
Tilmeldt: 7. dec 2009, 17:57
IRC nickname: Wrelbyrd

Re: Ubuntu "Lucid Lynx" 10.04 installationsguide

Indlægaf Wrelbyrd » 30. apr 2010, 19:42

Hvor stor burde /root være, når hele Ubuntu partitionen er 100gb?

zob
Redaktør
Indlæg: 4425
Tilmeldt: 6. jan 2009, 22:01
Geografisk sted: København

Re: Ubuntu "Lucid Lynx" 10.04 installationsguide

Indlægaf zob » 30. apr 2010, 19:51

Du tænker på / ? Eller?
Husk du behøver ikke nødvendigvis at oprette et separat /home.
Men hvis du gøre det kunne du måske have 10 GB til / og 90 GB til /home. Det er vist fint. Det kommer dog an på brugen. Hvis du har mange dokumenter/billeder/musik i /home skal du bruge så meget som muligt plads der. Hvis du derimod installerer grafiktunge stil og andre apps er det måske en god idé at give lidt mere plads på /

Tilbage til "Guides og HowTo's"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: [Crawler] og 0 gæster