Ubuntu på danske skoler og gymnasier -- frivillige søges!!

Alt omkring ubuntudanmark.dk
soren_dk
Indlæg: 13
Tilmeldt: 3. apr 2015, 07:24

Ubuntu på danske skoler og gymnasier -- frivillige søges!!

Indlægaf soren_dk » 18. maj 2015, 15:46

Billede

Forestil dig, at du kunne bestille en 'opstarts-pakke' fra ubuntudanmark.dk som indeholdt
  • En overordnet præsentation -- måske en lille video?
  • Et antal installations medier
  • Nogle foldere og vejledninger
  • Et standardiseret oplæg og en liste over hyppige spørgsmål og svar
..og at du med denne opstarts-pakke var klædt godt på til at holde en tema-aften på din lokale skole og præsentere mulighederne og fordelene (og ulemperne) ved en gradvis indfasning af Ubuntu på skolen.

Personligt ville jeg være frisk på at køre ud og 'sælge' Ubuntu (gnu/linux, FOSS, etc) til lærerer og elever på min søns skole hvis der eksisterede sådan en færdig og professionel opstarts-pakke med alle de rigtige værktøjer i ...

Er der behov for sådan en opstarts-pakke?
Hvem vil indgå i arbejdet med at lave den?
Kunne du se dig selv på podiet på din lokale skole med en sådan pakke under armen?

------------------------------------------------------------------------

Der har for nyligt (igen) kørt en debat i medierne om rimeligheden i at elever i den danske folkeskole og gymnasierne selv skal betale for de computere de bruger i den daglige undervisning -- underforstået: skolerne burde stille den slags udstyr til rådighed for eleverne. Se f.eks her; http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2014/09/29/155459.htm

Nu er det blevet aktuelt for mig selv ... min søn starter i Gymnasiet til august og jeg havde bestilt en sprit-ny Chromebook til ham, men ak-og-ve: Det anbefales fra gymnasiets side at han køber en Windows laptop da man bruger Word og Wordmat på skolen. Så nu ryger chromebook'en retur og der indkøbes en Windows boks i stedet.

Nu er jeg ikke ude på at starte en debat-tråd om det rimelige i brugerbetaling, men derimod om hvorfor der ikke er et koordineret og kvalificeret FOSS tilbud til danske skoler og skoleelever. Jeg ved der i Norge er et aktivit miljø omkring en separat linux distribution kaldet skolelinux, men er ikke stødt på noget sådan i Danmark.

Jeg har rigtigt svært ved at se, at der er nogen IT-opgaver i skolerne som ikke har en god og brugbar FOSS løsning: tekstbehandling, skole-intranet, fælles kalendere/lektiebog, osv osv.

Jeg tror at skoler og gymnasier ville være super frugtbar jord for Ubuntu og FOSS hvis man føler sig sikker på at:
  • den tekniske side af sagen kan måle sig med Microsoft
  • brugeroplevelsen er nem og intuitiv
  • at det er muligt at 'dyppe tæerne' ... altså afprøve Ubuntu/FOSS i det små, uden at skolen skal kaste sig i på det dybe med det samme
  • at der er mulighed for at få en god introduktion og undervisning før man beslutter sig ... og meget gerne personligt
  • at der er en eller flere ressource-personer man kan henvende sig mens man afprøver Ubuntu i det små
  • at der også på sigt er mulighed for god og hurtig support, når man støder på grund

De første to pinde er jo sådan set på plads, men de sidste fire er en udfordring.

Som reklamen siger: det handler om at føle sig tryg.

Hvis man som skal skoleleder eller lærer skal springe fra den ene tue (Microsoft) til en anden skal man have lidt mod og mandshjerte. Og der hjælper det unægteligt at have een at holde i hånden ...

Men som sagt tror jeg så også der er rigtig mange åbne døre i skolesektoren, hvis vi byder os til ...

Udover de åbenlyse økonomiske fordele der kan være for både skoler og elever/forældre, er der også en principiel diskussion som måske/måske-ikke er værd at tage: er det rimeligt at danske skole låser sig fast ift en enkelt software leverandør? Ville man tilsvarende acceptere at skolerne begrænsede sig til Gyldendals bøger eller Viking blyanter? Det er sikkert en debat vi linux-brugere gerne vil tage, men jeg tvivler på det vil flytte ret meget ift de fleste skoler, lærere eller elever.

Så det jeg her opfordrer til er, at samle en arbejdsgruppe der vil kigge på at formulere en sådan 'opstarts-pakke'. En pædagogisk værktøjskasse der kan stå klar og udleveres efter behov, og som gør det muligt at levere den samme, professionelle præsentation af Ubuntu over hele landet. En opstarts-pakke der kan fungere som katalysator for opstart af projekt 'Prøv Ubuntu' på din lokale skole.

Så her følger mine løse (ukoordinerede og ukvalificerede) overvejelser om hvad sådan en opstarts-pakke kunne indeholde:

  • En introduktions video eller oplæg til mundtlig præsentation: hvad er Ubuntu, hvorfor er det gratis, osv
  • En defineret standard platform (f.eks. seneste LTS version af Ubuntu)
  • Et antal installations medier med ovennævnte distribution
  • En introduktions video eller oplæg til mundtlig præsentation: hvilke FOSS programmer kan bruges til hvilke opgaver? (Libreoffice, moodle, drupal, firefox/thunderbird, etc)
  • En vel-organiseret dokumentation (brugervejledninger, how-to's, screen-casts)
  • En introduktions video eller oplæg til hvordan man får support (forum, irc, facebook, skype/videochat, etc)

Det jeg forestiller mig der skal komme ud af sådan en arbejdsgruppe er dels selve 'opstarts-pakken', dels den organisatoriske ramme som gør det muligt at vedligeholde den og ikke mindst at bringe den i spil. Skal der være en gruppe 'super-brugere' som kan stille op til den slags præsentationer? Skal der være en gruppe 'første-linie' supportere tilknyttet de skoler som 'bider på'? Mulighederne er mange...

Så: jeg yder i sagens natur gerne en indsats i den her sammenhæng -- er der andre der er interesserede? Svar her ... og jeg tager også i mod mail på soren .. oneill . dk

AJenbo
Admin
Indlæg: 20573
Tilmeldt: 15. nov 2009, 15:04
IRC nickname: AJenbo
Geografisk sted: Vanløse, København

Re: Ubuntu på danske skoler og gymnasier -- frivillige søges

Indlægaf AJenbo » 18. maj 2015, 16:20

Rigitg godt indlæg!

soren_dk skrev:Er der behov for sådan en opstarts-pakke?

Jeg tror det er en god ide, vi hade tidligere tænkt på at lave mini pakke og sende en ud til en del politikere.
soren_dk skrev:Hvem vil indgå i arbejdet med at lave den?

Det vil jeg gerne.
soren_dk skrev:Kunne du se dig selv på podiet på din lokale skole med en sådan pakke under armen?

Jeg tror desværre det er tvivlsomt, men måske om 5-7 år hvis jeg alligevel begynder at skulle der hen ofte :)

soren_dk skrev:Det anbefales fra gymnasiets side at han køber en Windows laptop da man bruger Word og Wordmat på skolen.

Det er noget jeg ville stejle helt enormt over :)


Nu er jeg ikke ude på at starte en debat-tråd om det rimelige i brugerbetaling, men derimod om hvorfor der ikke er et koordineret og kvalificeret FOSS tilbud til danske skoler og skoleelever. Jeg ved der i Norge er et aktivit miljø omkring en separat linux distribution kaldet skolelinux, men er ikke stødt på noget sådan i Danmark.

Jeg har rigtigt svært ved at se, at der er nogen IT-opgaver i skolerne som ikke har en god og brugbar FOSS løsning: tekstbehandling, skole-intranet, fælles kalendere/lektiebog, osv osv.

soren_dk skrev:Jeg tror at skoler og gymnasier ville være super frugtbar jord for Ubuntu og FOSS

Der er en grund til at MS og Adobe sælger deres produkter meget billigt til uddannelses steder. Hvis det er det man lære at bruge er der en meget støre chance for at det også er det man ender med at bruge.

soren_dk skrev:De første to pinde er jo sådan set på plads, men de sidste fire er en udfordring.

Et sted hvor jeg har oplevet at UbuntuDK er svare i denne sammenhæng er at meget få af os har erfaring med at drive en IT infrastruktur baseret på Ubuntu, de fleste af os bruger det kun privat. Det gælder også at interagere med ekisterende Windows netværk med domæner etc.
En del af infrastrukturen styres også på et højre plan (kommune?) hvilket sætter nogle krav/begrænsninger til hvordan andre systemer kan integreres. Det ville være rigtig godt hvis vi kunne finde nogen med en fode inden for så vi bedre kan vurdere hvad deres behov er og teste nogle integrationer. Det kan være vi skal råbe folk op (Version2, Facebook, etc.) når vi føler vi er ved at være langt med projektet.
Jo længere vi venter dets svære bliver det at komme ind, der er allerede mange steder som nærmest ser OneNote som et krav, om online udgaven er tilstrækkelig her ved jeg ikke.

Et punkt jeg også syndes man kunne se på var at have Linux maskiner tilrådighed i skolens IT lokale så de elever der kunne tænke sig at nørde med server opsætning og hvad der ellers er (kode script etc.) kan få rig mulighed for det frem for hvad der lige følger med i en office pakke. Det ville helt sikkert øge IT niveauet på de elever der har lyst til at rode med det.

Claus Henriksen
Forfatter
Indlæg: 783
Tilmeldt: 21. jan 2007, 17:45
Geografisk sted: Christianshavn

Re: Ubuntu på danske skoler og gymnasier -- frivillige søges

Indlægaf Claus Henriksen » 18. maj 2015, 16:36

Mine to drenge har ikke haft de store problemer med at anvende Ubuntu på Christianshavns gymnasium. IT administratoren lægger gerne links til Linux (værktøjs) versioner ud og flere bruger Ubuntu, ikke mange dog.
Men klart en god ide at lave en gymnasiehjemmeside. Jeg lavede faktisk en ubuntu install iso med alle de fornødne tools til gymnasiet,- jeg tror ikke den blev brugt af mange.
Senest rettet af Claus Henriksen 18. maj 2015, 18:32, rettet i alt 1 gang.
Claus Gårde Henriksen / Jeg bruger ikke Ubuntu / Debian Stable 9 DK

AJenbo
Admin
Indlæg: 20573
Tilmeldt: 15. nov 2009, 15:04
IRC nickname: AJenbo
Geografisk sted: Vanløse, København

Re: Ubuntu på danske skoler og gymnasier -- frivillige søges

Indlægaf AJenbo » 18. maj 2015, 17:40

Han kunne måske være god at høre om hvad der bør være beskrevet i en sådan vejledning.

soren_dk
Indlæg: 13
Tilmeldt: 3. apr 2015, 07:24

Re: Ubuntu på danske skoler og gymnasier -- frivillige søges

Indlægaf soren_dk » 18. maj 2015, 18:07

Hvis først 'produktet' er på plads skal vi såmænd nok få kontakt til nogen der tør prøve at eksperimentere lidt.

En artikel i lærernes fagblad, gl.org eller dlf.org ... et eller andet der kan pirre nysgerrigheden til en start ... men der skal være 'noget' at følge op med ... ikke blot: "Jeg synes Ubuntu er fantastisk og klarer mig fint uden MS/Mac. Det kan du også ... og så foriøvrigt held og lykke!".

Der skal være en opfølgning efter sådan en artikel: "Lyder det interessant? Skriv til ubuntudanmark.dk og book en foredragsholder ... få en demonstration på din skole ..." ... noget i den stil.

Claus Henriksen
Forfatter
Indlæg: 783
Tilmeldt: 21. jan 2007, 17:45
Geografisk sted: Christianshavn

Re: Ubuntu på danske skoler og gymnasier -- frivillige søges

Indlægaf Claus Henriksen » 18. maj 2015, 18:58

Hvis vi gerne vil have unge til at bruge Ubuntu tror jeg på 1) wauw værdien - mængden af effekter i Linux overgås ikke, 2) usability - det ER faktisk simplere end OSX/Win og 3) at de frigiver op til 4/5 af deres budget til andre ting ved at fravælge en dyr maskine, der alligevel forældes, eller går istykker, indenfor 2 år.

Når først de har forstået disse pointer som aldrig markedsføres af nogen (hvem skulle det?) finder de med meget lidt hjælp selv ud af at installere linux + linux versionerne af Maple, Geogebra, LibreOffice, Audacity osv.

Jeg deltager da gerne med en howto: "Bliv Ubuntucool og gymnasieklar med en PC for under 2K" - var det noget? :D
Claus Gårde Henriksen / Jeg bruger ikke Ubuntu / Debian Stable 9 DK

Brugeravatar
Blueeyez
Forfatter
Indlæg: 885
Tilmeldt: 24. jul 2012, 21:33
IRC nickname: Blueeyez

Re: Ubuntu på danske skoler og gymnasier -- frivillige søges

Indlægaf Blueeyez » 18. maj 2015, 21:37

Jeg vil med glæde bidrage :-)
Bruger da selv Linux Ubuntu fordi det forstørrelsesværktøj der nu findes er bedre og gratis end det der skal købes til Windows og som indeholder tonsvis af fejl..

Det jeg nyder mest er faktisk at jeg tænder min bærbar, arbejder med den og slukker den..

Det er ikke noget med at Ubuntu giver mig blå skærm.. At filsystemet fejler (Kendt fra Windows NTFS)..
Og så den værste... Drivere.. Ja.. Windows har lang vej der! :-)

Har faktisk smidt lidt tips ind på ubuntuesbjerg.dk :-)
Ville dog godt lave en wiki side og samle en masse information..
Det er bedre de kan finde det online efter min mening, da der er maaaaange ting at skrive om :-)
Ligger gerne web hosting plads til det :-)

Men husk nu.. Microsoft gør ALT hvad de kan for at forhindre folk i at installere Ubuntu!
* Linux Ubuntu 16.04 64 bit - I3, 4 GB DDR3 1600Mhz, intel 7260AC dual band wifi, Samsung EVO 850 250 GB SSD. - Abook Z510
* Asustor nas: AS-202T, AS-202TE & AS-604T
https://linuxviden.dk

Jimmyfj
Indlæg: 1700
Tilmeldt: 19. jul 2007, 19:35
Geografisk sted: Nordjylland

Re: Ubuntu på danske skoler og gymnasier -- frivillige søges

Indlægaf Jimmyfj » 19. maj 2015, 08:49

Helt fantastisk projekt, men..

Som jeg ser det, så skal projektet opdeles i mindre, dog samtidige, dele.

Det er godt, at man fremstiller materiale til at tage med ud på skoler og gymnasier. Men arbejder vi ikke samtidig med den politiske del af projektet og får beslutningstagerne med ved at vise, at her kan hentes en million-besparelse i de respektive regioner og kommuner, så løber vi ind i en mur.

Vi kan ikke undgå at tænke økonomi ind i projektet. Det er ikke nok, at vi kommer ud til uddannelsesstederne med vores gode vilje, og en gratis demonstration af noget gratis software.

En gruppe i projektet skal tage sig af kontakten til politikerne og skolebestyrelserne med nogle udregninger, som viser, hvor meget der kan spares, og at denne besparelse kan være medvirkende til at undgå skolelukninger i de mindre byer.

Den, eller de grupper, som har den politiske del, skal have foretræde for byrådene med håndfaste udregninger for, hvor meget lige præcis deres skoler vil kunne spare i licenskroner til Microsoft hvert år. Hvilket jo afhænger af antallet af Windows-installationer.

Ellers stiller jeg gerne op til begge dele i projektet: Den økonomiske del, og med gratis support.

Edit:

Eller en tilføjelse:

Under fremstillingen af installations-medier er det bydende nødvendigt, at vi har en ISO hvor sikkerheden er det absolutte højsæde, med henblik på en demonstration af, at medlemmerne af byrådene kan føle sig trygge ved at deres data er sikret og krypteret, når deres bærbare er slukket.
"OM 100 ÅR ER ALTING GLEMT !"


Ubuntu - Dev-ed.
Linux User # 448500

Claus Henriksen
Forfatter
Indlæg: 783
Tilmeldt: 21. jan 2007, 17:45
Geografisk sted: Christianshavn

Re: Ubuntu på danske skoler og gymnasier -- frivillige søges

Indlægaf Claus Henriksen » 19. maj 2015, 16:56

Besparelser i gymnasiet er vel noget eleven selv er interesseret i.
Eleverne betaler vel selv?
Claus Gårde Henriksen / Jeg bruger ikke Ubuntu / Debian Stable 9 DK

soren_dk
Indlæg: 13
Tilmeldt: 3. apr 2015, 07:24

Re: Ubuntu på danske skoler og gymnasier -- frivillige søges

Indlægaf soren_dk » 19. maj 2015, 17:42

Godt at høre at der er interesse for at yde en indsats ... jeg bor på midtfyn ... hvor bor i andre og har i andre kontakter (lokale brugergrupper e.lign) hvor vi også kunne trække noget arbejdskraft fra? Jeg tror vi skal samle mindst 10 mennesker før vi sætter pen til papir. Og det kunne være super at mødes fysisk, men virtuelt kan også gøre det...

...i forhold til det politiske er jeg ikke helt enig med dig Jimmyfj: Det er helt givet en rigtig god idé at få kommunal politikkerne præsenteret for nogle tal osv, men det er min erfaring af de fleste politikkere (og i øvrigt også lovgivningen) følger praksis og ikke omvendt. Man bruger ikke Windows på gymnasierne i dag, fordi en fremsynet lokalpolitik var vildt begejstret for Win98 :-)

Hvis man overbeviser en politikker i byrådet om at det er en god idé at skifte til FOSS, vil de altid liiige skulle have rygdækning fra deres embedsværk -- så spørger de i den lokale IT afdeling som har kørt MS lige så længe nogen kan huske og så dør projektet der. For der er ingen lokal politikere der vil stille sig i spidsen for en omvæltning af den kommunale IT politik med mindre der er rygdækning for det.

Hvis derimod, der er en tilstrækkelig kritisk mængde af brugere (læs: vælgere og institutioner) der faktisk bruger Ubuntu etc, skal politikkerne ikke lægge hovedet på blokken og løbe nogen risiko ... de skal bare vente til tingene er på plads, klippe ceremoni-båndet over og så stille sig op og tage æren

...succes har mange fædre ... fiasko er forældreløs.

Brugeravatar
Blueeyez
Forfatter
Indlæg: 885
Tilmeldt: 24. jul 2012, 21:33
IRC nickname: Blueeyez

Re: Ubuntu på danske skoler og gymnasier -- frivillige søges

Indlægaf Blueeyez » 20. maj 2015, 00:05

Jimmyfj skrev:Eller en tilføjelse:

Under fremstillingen af installations-medier er det bydende nødvendigt, at vi har en ISO hvor sikkerheden er det absolutte højsæde, med henblik på en demonstration af, at medlemmerne af byrådene kan føle sig trygge ved at deres data er sikret og krypteret, når deres bærbare er slukket.


Er det ikke bedre at lave en god vejledning end en "modificeret" udgave?
Det er da venligt, men det ville jo svare til at sælge Anti virus software.. Vi beskytter din pc.. Nej, din pc kan nu stadig få virus selvo du har det dyreste anti virus software (På Windows)..

Husk på at i Ubuntu spares der tid på driver installation og virus beskyttelse og senere vedligeholdelse :-)
Så længe de ikke har nvidia/ati grafikkort, men intel.. så er det jo lige ud af posen der..

@soren_dk - Er helt enig med dig på det punkt. Vi skal ikke forbi politikkerne.. Bare se på Aarhus bibliote som har Ubuntu på deres maskiner så vidt jeg har forstået.. Som vidst ikke skyldes politisk påvirkning.. (Mig bekendt)..
Jeg har tit diskuttioner hvor foflk hagler ned på Linux, men når det kommer til stykket, så ender jeg med at vinde, da de ikke har prøvet kræfter med Linux rigtigt.. Altså villet sætte sig ind i det.. Men man vinder rigtigt stort på sigt.. (Man skal jo lige vænne sig til det og jeg synes IKKE at brugerfladen skal ændres for at det minder om Windows)
* Linux Ubuntu 16.04 64 bit - I3, 4 GB DDR3 1600Mhz, intel 7260AC dual band wifi, Samsung EVO 850 250 GB SSD. - Abook Z510
* Asustor nas: AS-202T, AS-202TE & AS-604T
https://linuxviden.dk

AJenbo
Admin
Indlæg: 20573
Tilmeldt: 15. nov 2009, 15:04
IRC nickname: AJenbo
Geografisk sted: Vanløse, København

Re: Ubuntu på danske skoler og gymnasier -- frivillige søges

Indlægaf AJenbo » 20. maj 2015, 00:55

Jeg syndes også der er mange problematikker om at skulle lave en særlig udgave af Ubuntu, og det virker jo også som om vi ikke kan stå ved Ubuntu.

Jeg ville gerne være med til at mødes fysisk og arbejde på en pakke.

Claus Henriksen
Forfatter
Indlæg: 783
Tilmeldt: 21. jan 2007, 17:45
Geografisk sted: Christianshavn

Re: Ubuntu på danske skoler og gymnasier -- frivillige søges

Indlægaf Claus Henriksen » 20. maj 2015, 07:04

AJenbo skrev:Jeg syndes også der er mange problematikker om at skulle lave en særlig udgave af Ubuntu, og det virker jo også som om vi ikke kan stå ved Ubuntu.

Jeg ville gerne være med til at mødes fysisk og arbejde på en pakke.

Mener også en særudgave er en bjørnetjeneste i ordets gamle betydning. Vi skal lave noget litteratur der får de unge til at engagere sig i det der allerede eksisterer.
Claus Gårde Henriksen / Jeg bruger ikke Ubuntu / Debian Stable 9 DK

Brugeravatar
Blueeyez
Forfatter
Indlæg: 885
Tilmeldt: 24. jul 2012, 21:33
IRC nickname: Blueeyez

Re: Ubuntu på danske skoler og gymnasier -- frivillige søges

Indlægaf Blueeyez » 20. maj 2015, 10:42

Jeg tænker dog at den største post der skal være iorden er at en admin skal kunne opdatere alle systemerne fra 1 system og ellers skal systemerne selv sættes op til dette, men brugerne skal jo heller ikke kunne lave permanente ændringer.. Dernæst bruger skolerne jo domain login mig bekendt.. Altså hver elev har sin egen bruger.. Nogen der har forstand på den del?
* Linux Ubuntu 16.04 64 bit - I3, 4 GB DDR3 1600Mhz, intel 7260AC dual band wifi, Samsung EVO 850 250 GB SSD. - Abook Z510
* Asustor nas: AS-202T, AS-202TE & AS-604T
https://linuxviden.dk

Jimmyfj
Indlæg: 1700
Tilmeldt: 19. jul 2007, 19:35
Geografisk sted: Nordjylland

Re: Ubuntu på danske skoler og gymnasier -- frivillige søges

Indlægaf Jimmyfj » 20. maj 2015, 12:41

Blueeyez skrev:Jeg tænker dog at den største post der skal være iorden er at en admin skal kunne opdatere alle systemerne fra 1 system og ellers skal systemerne selv sættes op til dette, men brugerne skal jo heller ikke kunne lave permanente ændringer.. Dernæst bruger skolerne jo domain login mig bekendt.. Altså hver elev har sin egen bruger.. Nogen der har forstand på den del?


De respektive skoler/gymnasier har en support-aftale med kommunens IT-afdeling. Dette betyder som oftest, at skoler og gymnasier bruger det samme hovedsystem som kommunen bruger, hvilket oftest (altid) betyder, at der bruges Microsoft Windows, som altså er det/de systemer eleverne skal koble op til.

Dette giver en række tydelige problemer med kompatibiliteten med bl.a. Office-programmer - Windows only er jo ikke et ukendt begreb.

Det er ren legestue at tro, at fordi ti, eller tyve elever kommer til skolen, eller gymnasiet med en laptop, hvorpå man har Ubuntu installeret ændrer noget. Sysadmin på skolen vil bare grine af dem og forlange, at de bruger Windows til at koble op til 'hans' netværk. 100 elever med Ubuntu installeret vil få samme svar.

Blueeyez' forslag om at sikre, at eleverne ikke skal kunne foretage permanente ændringer? På EGEN MASKINE?

Jeg var ikke klar over at dette skulle være nødvendigt. Eleverne EJER deres maskiner, og INGEN kan tvinge dem til nogen specifik brug af udstyret. Begynder vi på det, hvor i består så forskellen mellem Microsoft og os?

Eleverne på i hvert fald gymnasierne bestemmer selv, hvilket OS de installerer, men det er politikerne i byrådet, der bestemmer, hvilket system skoler og gymnasier skal bruge. Gymnasierne gennem deres support-aftale med kommunen.
"OM 100 ÅR ER ALTING GLEMT !"


Ubuntu - Dev-ed.
Linux User # 448500

Tilbage til "Ubuntu Danmark"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: [Crawler] og 0 gæster