Referat af IRC-møde d. 25/11 2013

1. mødedeltagere
sbc (Søren Bredlund Caspersen, Formand)
christian_arvai (Christian Arvai, kasserer i foreningen og forumadministrator)
Momsemor (Jannie Udengaard, Hadsten, bestyrelsesmedlem)
Zilvador (Daniel Ejsing-Duun, loco-kontakt, suppleant i bestyrelsen)
Martinjo84 (Martin Jørgensen)
JohnDoe_DK (Per Jensen, Nordjylland)
nicky (Nicky Thomassen, forum-admin og suppleant i bestyrelsen)
buddig (Henning Buddig, bestyrelsesmedlem, er i Ubuntu Randers og Aarhus)
mads (Mads, Aarhus)

2. Dagsorden

Hej og navnerunde
Agenda
Valg af referent
Referat fra sidste møde
Ubuntu-bog modtaget (Official Ubuntu Server Book 3rd Edition)
Beretning fra Aarhus-mødet
Indkøb
kontaktliste for bestyrelsen
Facebook
blogs

3. Valg af dirigent og referent

Zilvador refererer og er ordstyrer.

4. Referat for sidste møde

Referatet for mødet d. 11 november blev lidt sent lagt op og ikke meddelt på listen. Deltagerne havde derfor ikke god mulighed for at se det inden mødet, men det blev umiddelbart godkendt.

5. Ubuntu-bog modtaget

Zilvador meddelte, at han har modtaget bogen “Official Ubuntu Server Book 3rd Edition” på fællesskabets vegne fra Prentice Hall.

Martinjo84 foreslog, at bogen kunne lånes ud til Ubuntu-grupper rundt om i landet.

6. Beretning fra Aarhus-møderne

Buddig og Momsemor beretter: Der bliver holdt møde hver anden uge på Aaby bibliotek (Ludvig Feilbergs Vej 7, 8230 Åbyhøj) og det går godt. Der har været tre møder ind til videre. Deltagere installerer Ubuntu, laver opsætning mv. Der er lagt billeder op fra møderne.

7. Indkøb

Martinjo84 foreslog at købe USB-pinde til at lægge Ubuntu på, som kunne sælges til indkøbspris til installeringsmøder. Han foreslog også dansk reklamemateriale til at dele ud.

sbc meddelte, at der var over 8000 kroner på kontoen, som kan bruges til indkøb. Forslag bør dog komme enkeltvis, beskrives grundigt med formål og pris og sættes på dagsordenen før hvert møde, hvorefter afstemning i bestyrelsen vil foregå.

Diskussionen kom herefter væk fra emnet. Det blev aftalt ved afstemning, at tilføjelser til mødedagsordenen skal indsendes mindst syv dage inden møderne, så alle har tid til at forberede sig.

Derefter blev regler for afsteminger diskuteret, da bestyrelsen ikke var helt klar og vedtægterne virkede tvetydige (se opfølgning https://ubuntudanmark.dk/forum/viewtopic.php?f=41&t=18164).

Det blev også foreslået, at vi forsøger fast at afholde to månedlige møder fremover, hvor det første i måneden kunne være et arbejdsmøde.

Til sidst kom fællesskabets kommunikationskanaler frem, hvor følgende prioriteringsorden blev foreslået af sbc:
“mail-listen er ‘øverst’, (måske med link til forum tråd for yderligere opdaterbar info) så forum, og derefter loco, facebook, g+ osv, men de sidste skal alle henvise til mailliste-post og/eller forum post”

8. Kontaktliste for bestyrelsen

Opgaven blev vedtaget, men ikke uddelegeret sidste gang. De relevante personer var desværre ikke med til dette møde, så emnet blev ikke diskuteret videre.

9. Facebok-siden

Det blev hurtigt aftalt, at vi skal tillade andre at sende forslag direkte til redaktørerne af Facebook-siden (pt. sbc og Zilvador), hvis noget skal lægges op. Alle er velkomne til at sende forslag.

10. Eventuelt

Martinjo84 har startet egen virksomhed tilsvarende til system76.com (www.syspro.dk) og vil gerne reklamere på forummet, samt henvise til vores forum til hjælp og vejledning. Det blev gjort klart, at han er meget velkommen til det, så længe det blev gjort klart, at vi ikke havde noget med virksomheden at gøre.
Der var generel velvillighed overfor ideerne. Vi har lige nu en reklameaftale med Google på forummet, som umiddelbart kan afbrydes til fordel for andre.
Martinjo84 og sbc vil snakke videre om reklameaftalen sammen.

Mødelog kan findes her.

Bookmark the permalink.
Add Comment Register



Skriv en kommentar

Your email is never published nor shared. Required fields are marked *

*
*

You may use these HTML tags and attributes <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Giv mig besked ved andre kommentarer via e-mail. Du kan også abonnere uden at kommentere.

Get Adobe Flash player