DuckDuckGo – en stærk søgetjeneste

DDG er en stærk søgetjeneste. Og den gemmer ikke oplysninger om dig! Hvis du er træt af googles omfattende registrering af hele din færden på nettet, og hvis du heller ikke ønsker at bruge bing og herved yde bidrag til firmaet bag bug #1 i Ubuntu, så er der et godt alternativ. DuckDuckGo giver gode og overskuelige søgeresultater og kan uden videre integreres i både Chromium-browseren og Firefox.

Men først – tag lige og se på dette anskuelige overblik over hvad googles registreringer bl.a. bruges til.

Om forskellene på DDG og google kan du læse i denne (engelsksprogede) artikel.

Et søgeeksempel med DDG

En søgning med DuckDuckGo

(klik på billedet, hvis du vil se det i stor størrelse)

Læg mærke til den røde boks øverst – det er en nul-klik-boks hvor vigtige oplysninger står om det søgte emne, uden at man skal klikke på noget link. Og herfra er det så bare at gennemse links efter lyst og evne!

DDG i Chromium
Åbn indstillingerne i Chromium (ved fastnøglen) – vælg indstillingeradministrer søgemaskiner – og indstil DuckDuckGo som din søgemaskine.

Brug DuckDuckGo som søgetjeneste i Chromium-browseren

DDG i Firefox
Brug Administrer søgetjenester -> Hent flere søgetjenester til at installere DuckDuckGo SSL Search Engine (HTTPS).

Hent flere søgetjenester i Firefox

Når den er installeret, så flyt den øverst i rækkefølgen og genstart Firefox.

Flytte DuckDuckGo op som første søgemaskine

Hvis du gerne vil kunne søge fra adresselinjen i Firefox på samme måde som du kan i chromium, så skal du skrive about:config i adresselinjen og trykke <enter> . Du bliver mødt af en advarsel om at være forsigtig – og da du selvfølgelig er det, så trykker du OK til det. Søg efter den linje, som hedder keyword.url og ændr den til flg.:

Søgning i Firefox’ adresselinje

Du skal genstarte Firefox, og så kan du søge direkte fra adresselinjen med DDG.

Når du begynder at bruge DuckDuckGo, så vil du opdage at der er rigtig mange muligheder for at konfigurere søgningen efter dine egne ønsker.

For forældre med mindreårige børn er det en fordel at der som standard ikke vises resultater med ‘voksenindhold’. Men selvfølgelig kan man slå den blokering fra, hvis man gerne vil. Og på samme måde kan man virkelig fintune både søgning og visning af resultaterne.

God fornøjelse med DuckDuckGo – et bidrag til at du kan færdes mere sikkert på nettet!

Bookmark the permalink.

6 Kommentarer

  1. Posted 21/06/2011 at 18:09 | Permalink

    Meget interessant artikel og meget interessante problemstillinger mht. opbevaring af folk vaner og søgevaner på nettet.

    Prøvede lige DuckDuckGo – den leverer gode og relevante søgeresultater også på danske søgninger (troede den ville have en tendens til at være svagere på ikke-engelske sprog).

    Det er hermed min foretrukne søgemaskine.

  2. Posted 21/06/2011 at 22:39 | Permalink

    Hmm.. det ville være lækkert hvis den havde “Did you mean” funktion. Til os sprog spadsere 😉

    • laoshi
      Posted 26/06/2011 at 21:49 | Permalink

      Det har den faktisk. Prøv at søge på Ububtu eller Ubonto – så vil du blive mødt af “Did you mean Ubuntu?” og en lang række resultater.

  3. Posted 27/06/2011 at 23:48 | Permalink

    Cool I see…
    Men prøv f.eks Via google

    Og så via DuckDuckGo

  4. laoshi
    Posted 18/08/2011 at 07:26 | Permalink

    DuckDuckGo er kommet med på Time Magazine’s liste over de 50 bedste websites 2011. Den slags lister er selvfølgelig temmelig tåbelige – men det kan da glæde mig at DDG på den måde får lidt ekstra reklame.
    http://www.time.com/time/specials/packages/article/0,28804,2087815_2088176_2088178,00.html
    På DDG’s egen side er der flere gode ideer til yderligere reklame: http://duckduckgo.com/spread.html

  5. Posted 03/10/2013 at 08:15 | Permalink

    Jeg har brugt DDG i et års tid og er glad for den.En anden søge maskine jeg også bruger flittigt er http://www.googlubuntu.com/

One Trackback

  • By Guide oversigten on 27/09/2013 at 16:25

    […] i partitionstabellen Ubuntu installations guide Pakker i inkonsistent tilstand – løses sådan! DuckDuckGo – en stærk søgetjeneste Geninstaller GRUB2 Opret din hjemmemappe på en separat partition Hvis du ikke kan starte fra […]

Follow us