Nyt mandskab – samme kurs!

Gennem det seneste år har det vist sig at der reelt ikke har været behov for 4 redaktører på Ubuntudanmarks Forum. Men med færre end 3 kan der opstå problemer, f.eks. i ferieperioder. Forums administratorer og redaktører har derfor overvejet situationen og har fundet frem til følgende løsning:

christian.arvai og laoshi fortsætter som hidtil, medens thomasjohansen og snigepige træder tilbage som redaktører. De deltager fortsat i supporten på forum efter tid og muligheder, og vi vil gerne sige dem tak for samarbejdet i den periode, hvor de har været med ‘bag kulisserne’ på vores forum. I stedet er TitanusEramius tiltrådt som tredje redaktør. Vi siger velkommen til ham og ser frem til et konstruktivt samarbejde.

Der er tale om en om-allokering af kræfterne, som ikke indebærer nogen ændring i den redaktionelle linje for Forum. Vi tilstræber stadig at der skal være venlig og kvalificeret hjælp at hente til store og små problemer, helst inden for en overskuelig tidsramme.

Forums administratorer og redaktører vil gøre vores til at det fortsat skal være sådan. Men med den stab af brugere, som findes på Forum, så er det jo heller ikke nogen belastende opgave.

Bookmark the permalink.

Skriv en kommentar

You must be logged in to post a comment.

Follow us