Ubuntudanmark er fortsat et officielt team


Vores ansøgning om fornyet godkendelse som officielt LoCo-team blev behandlet på et LoCo Council møde her til aften d. 21. juni. Fra vores side deltog medlemmer fra bestyrelsen: Formand Søren Bredlund Caspersen (sbc), LoCo-kontakt Flemming Christensen (laoshi), hjemmesideadministrator Anders Jenbo (Ajenbo), kasserer Niels Kjøller Hansen (kjoller), samt forumredaktør Christian Arvai (pixiarvai). På den anden side af bordet var der 5 medlemmer af LoCo Council, nemlig Laura Czajkowski (czajkowski), Chris Crisafulli (itnet7), Christophe Sauthier (huats), Leandro Gómez (leogg) og Paul Tagliamonte (paultag). De havde læst vores ansøgning og stillede nogle meget gode og relevante spørgsmål. Interesserede kan læse hele mødeloggen.
Det blev kritiseret, at vi ikke har leveret regelmæssige rapporter – og på det punkt lovede vi at forbedre os – og at man ikke let kunne finde vores mødereferater. Disse er endnu ikke fuldstændigt overført til hjemmesiden, men vil blive det.
Til gengæld vakte den nystartede mentor-ordning interesse og bifald, og vi håber da også selv at den vil få vind i sejlene i løbet af den kommende tid.
Afsluttende blev resultatet at 5 ud af de 5 LoCo Council medlemmer stemte for vores godkendelse.
Så vi er stadig med i det gode selskab. Og har fået opmuntring til at forbedre os og videreudvikle arbejdet med at udbrede Ubuntu i Danmark.


2 svar til “Ubuntudanmark er fortsat et officielt team”

  1. christian.arvai Avatar
    christian.arvai

    Og en stor tak til laoshi for det flotte arbejde som er lagt i den ansøgning. Jeg ved hvor mange timer du har knoklet med den.

    1. laoshi Avatar
      laoshi

      Det har bestemt været spændende at arbejde med at skaffe overblik over de mange aktiviteter omkring Ubuntu i Danmark. Og indsatsen værd. Men det er stadig aktiviteterne, der er det væsentlige – uden dem ingen rapport! Så længe leve det gode fællesskab der er i og omkring Ubuntudanmark.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *