Vi havde et godt og konstruktivt IRC-møde her til aften og er kommet frem til et par tanker og opgaver i forbindelse med forbedring af bl.a. aktiviteten i foreningen:
Markedsføring
-Lave plan for indhold (IRC-møder, store Ubuntu-nyheder, sammenkomster, nationale begivenheder mv.)
-Sørge for regelmæssige/hyppige opdateringer.
-Nogen der vil være med til at stå for siden?

-Vi kan bruge det for at give hurtige opdateringer om foreningen for at vise, at vi er aktive. Kan motivere både eksternt og internt.
-snigepige vil gerne være med til at holde gang i siden. Hun forbereder en strategi for, hvad vi vil og ikke vil bruge Twitter til.
-Andre må meget gerne hjælpe med. Det kan enten være for at være med til at finde på nyheder, mens også for at lægge dem op.
Aktiviteter
Vi vil meget gerne have flere aktiviteter i foreningen. Det kan være helt små møder eller medvirken til større hændelser. Vi satser lige nu på at være medvirkende til følgende hændelser (begivenheder nævnt under mødet. Der er sikkert flere):
Kulturmøde på Mors, 21.-23. august 2014
Kulturnat i Sønderborg, 21. august 2014
Derudover er Alslug i gang med at sætte en Android-workshop op sammen med Prosa.
De fortsætter også med deres månedlige Linux-møder med godt fremmøde.
Ubuntu 13.10
Skal der laves noget ved udgivelsen af Ubuntu 13.10 d. 17. oktober? Nogle foreslår, at vi ikke råber for højt om det og i stedet hovedsageligt går efter LTS udgivelserne (eks. 14.04), da de har færre fejl og derfor er mere egnede til nye brugere.
Noter
Wangerin tilbyder at hjælpe til med Ubuntu-begivenheder, hvis der betales for benzinen)
Christian nævner, at der er budgetteret 1000 kroner til begivenheder i forbindelse med udgivelsen af 13.10. Nogen ideer? Eller skal det bruges på andet?
Opgaveliste
-Lave strategi/retningslinjer for brug af Facebook (hvad bruger vi den til og hvad bruger vi den ikke til, hvor ofte lægger vi ting ud osv.) - Zilvador har lavet udkast
-Lave samme for Twitter - snigepige ser på det
-Kontakte arrangørerne af Kulturmøde på Mors 2014 - Zilvador
-oprette fælles Ubuntu One/Dropbox-konto - Zilvador har lavet.
-Lave ideoversigt, erfaringsopsamling og praktiske oplysninger mht. at lave fysiske Ubuntu-møder og -begivenheder - Ikke tildelt
-Lave (månedlige?) blogindlæg til udgivelse på Ubuntu Planet. Vi kan bruge Sørens blog - ikke tildelt (vi kan skiftes)