Opfølgning på Ubuntu Live! den 1. november '08

Alt omkring ubuntudanmark.dk
Pihl
Indlæg: 1045
Tilmeldt: 13. sep 2006, 15:35
IRC nickname: mpih
Geografisk sted: Århus

Opfølgning på Ubuntu Live! den 1. november '08

Indlægaf Pihl » 9. nov 2008, 21:21

Hej alle sammen og mange tak for et rigtigt godt Ubuntu Live! arrangement i sidste uge i København.

Det var kun anden gang, at vi markerede Ubuntu-udgivelsen med foredrag, installationshjælp og hele pibetøjet, og det lykkedes faktisk København at slå Århus på målstregen, hvad angår antal deltagere.

Vi havde et auditorium til foredragene og et auditorium til installationshjælpen og den generelle tekniske bistand, samt et grupperum som crewet brugte til bl.a. at checke installationsCD'ere og meget andet.

Så et nøjagtig deltagerantal har vi ikke, men tællingen vi foretog, antyder at vi har været omkring 50-70 deltagere. Ganske godt synes jeg! Der blev diskuteret ivrigt til foredragene, og der var mange som fik teknisk hjælp. Der var også en hel del, som meldte sig ind i foreningen :)

Hvis man ikke var med til Ubuntu Live! E2008, så kan man se billeder derfra her: http://www.flickr.com/photos/32242495@N ... 258/detail

Og man kan hente/se foredragene på følgende side, hvor 4 af foredragsholderne har stillet deres præsentation til rådighed: https://wiki.ubuntu.com/OplægsMateriale

Til april udgives Ubuntu 9.04, som har kodenavnet Jaunty Jackalope, og i den anledning vil udgivelsen blive markeret igen. Denne gang er det Ålborg, som får muligheden for at slå deltagerrekorden fra CBS i København, og der er altså et halvt år til at gøre det i :)
Til oktober/november vil det sandsynligvis blive Odenses tur, så hvis nogen fynboere allerede nu vil forberede sig, kan man gå i gang.

Vi har oprettet en mailingliste, som vi kan bruge til at planlægge disse arrangementer. Selvom man ikke lige er fra Ålborg eller Odense, er der stadigvæk brug for hænder (og ideer) i planlægningen. Vi vil også bruge den liste til at planlægge andre events med, fx 'Teknisk hjælp' sessioner rundt omkring i landet eller 'bug workshop', 'oversættelses-workshop' og masser af andet.

Så tilmeld dig mailinglisten, hvis du har lyst til at hjælpe med at arrangere Ubuntu-events i Danmark: http://lists.ubuntu-dk.org/listinfo/events, og særligt hvis du vil give en hånd med planlægningen i Ålborg.

mchro
Indlæg: 59
Tilmeldt: 18. jun 2008, 21:23
IRC nickname: shiyee
Geografisk sted: Aalborg, Denmark

Re: Opfølgning på Ubuntu Live! den 1. november '08

Indlægaf mchro » 10. nov 2008, 09:38

Aalborg er stadig ikke med bolle-å! :roll: :-)

Vendekåbe
Indlæg: 15
Tilmeldt: 28. jul 2008, 15:30

Re: Opfølgning på Ubuntu Live! den 1. november '08

Indlægaf Vendekåbe » 15. nov 2008, 00:48

Det er så sejt at I var nogle som tog ud og hjalp andre.

Selvom jeg ikke selv var med, skal I have stor tak for at sætte tid af til dette, det er så flot.

Tilbage til "Ubuntu Danmark"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 0 gæster