Velkommen til Ubuntu Danmark

Ubuntu Danmark er en forening, der fungerer som samlingspunkt for nysgerrige nybegyndere, erfarne brugere og eksperter i Ubuntu. Vi hjælper hinanden og hvis du har brug for hjælp til Ubuntu eller har lyst til at dele dine erfaringer, er du meget velkommen på forumet, post-listen eller chatten. Du kan også komme i forbindelse med os via mail: skriver du til kontakt(snabela)ubuntudanmark.dk så får formanden og loco-kontakten din mail – skriver du til bestyrelse(snabela)ubuntudanmark.dk så går mailen til hele bestyrelsen.

Ubuntu er et nemt, sikkert, brugervenligt og gratis styresystem til din computer. Foruden de løbende sikkerhedsopdateringer udkommer en ny udgave hvert halve år, mens den langtidsunderstøttede udgave udkommer hvert andet år.

Ubuntu Danmark arbejder udover support også med at udbrede kendskabet til Ubuntu og Fri Software og er samlingspunkt for danske bidragsydere til Ubuntu. Vi organiserer CD-uddelinger, deltager i konferencer og afholder ‘bug-days’.

Ubuntu er lavet af mennesker, for mennesker og hvis du har lyst til at være med har vi også brug for dig. Læs mere her for hvordan du kommer i gang med at bidrage til Ubuntu Danmarks fællesskab.